Søfart, december 2005

VTS Storebælt forlader
den digitale stenalder

Det er stadig 386-procesorer fra 90'erne, der laver regnestykkerne i VTS Storebælts computere. Men ikke ret meget længere. Fra februar næste år er det nutidige Pentium 4-processorer, der skal tumle de mange informationer om trafikken under Storebæltsbroen, og helt ny software, der skal holde kontrol med den. Lige nu er hele indmaden i VTS-kontrolcentret i Korsør ved at blive skiftet ud.

Faktisk er det nye system installeret, og begge systemer er operative. Det gamle system har vagten, mens det nye system bliver testet igennem i daglig drift parallelt med det gamle. Sådan skal det foregå i hele december måned.

Installationen foregik i november. Derefter blev medarbejderne undervist i at bruge det nye system. Imens passede vagtholdet overvågningen fra reservestationen på Sprogø.

I januar flytter vagtholdet igen ud på Sprogø. Så bliver det gamle revet ud og det nye installeret færdigt og testet en gang til. I februar vender de vagthavende tilbage det nye udstyr i kontrolrummet på Flådestation Korsør og overtager vagten der fra.

Hele moderniseringen er anslået til 30 mio. kr.

Swopfri overvågning
Det nye system løser et stort problem i det gamle: swop. Når to skibe passerer tæt på hinanden, kan informationen fra det ene radarspor hoppe over på det andet. To skibe bytter identitet på VTS' skærme.

Det gør de ikke med det nye system.

- Vi ved det, for vi har prøvet med »Marie Miljø« og et af vore egne fartøjer, siger Jørgen Brandt, chefen for VTS Storebælt.

De kan få to signaler til at smelte sammen. Det sker, når et skib overhaler et andet med mindre en én knobs forskel i farten og tættere end fem meter.

- Men sådan er det jo også, hvis man ser dem i kikkerten, og det ene skib går ind foran det andet, siger Jørgen Brandt.

I det tilfælde er det kun informationen om det ene skib, der følger radarsporet på samme måde som det er det nærmeste skib, man bliver ved med at kunne se i kikkerten. Informationen om det andet skib bliver parkeret på skærmen, så operatøren kan trække den hen til det rigtige spor, når de kan skelnes fra hinanden igen.

Kombinerer med AIS
Det nye system kan kombinere AIS-informationer med de radarbilleder, som VTS Storebælts egne radarer tegner. Computeren sammenligner radarsporene med AIS-sporene og finder dem, der ligner hinanden. Det præsenterer den for operatøren, der så skal tage stilling til, om han også mener, at de to spor viser det samme skib.

- Det kan også gøres automatisk, men i hvert fald i starten foretrække vi at lade operatøren tage stilling, siger projektlederen i SMK, Niels Peder Pedersen.

AIS eller radar
- AIS-informationen kommer fra skibet selv, og det er ikke alle, der har korrekt lygteføring. Der kan være unøjagtigheder på gyroen, eller der kan være mangler i information om destination og last.

- Eller det kan være en orlogsmand, der er ude på en opgave, hvor han gerne vil have sine omgivelser til at tro, at han bare er en lille fiskekutter i uskyldigt ærinde.

- Derfor kan vi ikke forlade os på AIS-informationen alene. Vi kan ikke undvære informationen fra radaren. Den skaber vi selv, så den ved vi, at vi kan regne med, siger Niels Peder Pedersen.

På et punkt er AIS'en radaren overlegen, og det er i hurtighed. På AIS får VTS information om rate of turn i næsten samme øjeblik skibet drejer roret. Vagthavende kan altså se med det samme, om skibet drejer, når det skal. På radar kan kursændringen først ses, et stykke tid efter den er foretaget.

IP-transmission
Det er software og den indendørs hardware hos VTS Storebælt, der bliver skiftet. Den udendørs hardware som radar og radiopejlere bliver stående. Men transmissionen af signalerne mellem VHF-radioerne ude ved vandet og flytter fra særlige linieforbindelser over på computernetværket.

Teknologien er den samme som ved IP-telefoni. Lyden bliver gjort digital og flyder gennem netværket lige som alle andre data. Det betyder, at der kan tales i radio med skibene fra enhver computer i VTS-netværket lige meget hvor computeren står. Og så giver det en klarere lyd.

- Vi gjorde et forsøg med et af vore fartøjer ude på bæltet, fortæller Jørgen Brandt.

- Først prøvede vi med IP-forbindelsen. ”Klar, men forvrænget”, svarede de. Så med den gamle. ”Uklar og forvrænget”, svarede de.

Jørgen Brandt beskriver forvrængningen som ”digital”, men det problem arbejdes der på at løse.

Nye kameraer
Kameraerne på broen og på Romsø og i Hov på Langeland bliver skiftet ud, og der kommer to flere, så der nu både er kameraer på Østbroen og på Vestbroen.

Billederne fra kameraerne bruger VTS-operatørerne blandt andet til at måle skibenes højde med. Den teknik er krævet for at VTS kan vurdere skibenes højde i forhold til broerne. Den findes allerede på det nuværende system, og er videreudviklet af franske Sofrelog, som leverer det nye VTS-system.

Dansk database
Søværnet har også ført et andet dansk element ind i det nye VTS-anlæg. Det er den database, der skal samle alle informationer om de skibe, der passerer gennem Storebælt. Databasens skal præsentere operatørerne for informationer om de skibe, de har på vej, og den skal bruges til statistikker over trafikken igennem bæltet - hvor mange bruger lods, hvor megen olie kommer igennem, hvilke mønstre danner trafikken?

Det er århusianske Navicon, der laver den. Navicon har lavet andre tilsvarende ting for Søværnet, og satte dem i forbindelse med Sofrelog, som derefter valgte Navicon til opgaven.

Foretrukken partnerDet havde leverandøren, Sofrelog, ikke noget imod. Og Sofrelog blev så tilfreds, at det franske firma har bedt Navicon om at være med på andre VTS-projekter - senest i Malacca-strædet, hvor det ikke bare er almindelig, kedsommelig skibstrafik frem og tilbage, der skal holds øje med, men også pirater.

Hos Navicon ser Thomas Salling store muligheder i at udvikle databaser for skibsfarten, når han ser IMOs bestræbelser på at registrere hele den internationale skibsfart.

I det hele taget er der rige muligheder for det lille århusianske firma i at være foretrukken samarbejdspartner med Sofrelog, der er førende i verden med VTS-systemer.