Søfart, oktober 2005

Esbjerg blev »Silva«s endeligt

»Silva« skulle aldrig have været til Esbjerg. Han var på vej til England med en last træ, da dækslasten forskubbede sig i dårligt vejr. Med 45 grader slagside besluttede besætningen at forlade skibet. Den sprang i havet og blev samlet op af FRB'en fra »Esvagt Alpha«, der var gået til undsætning. Bagefter bjergede Esvagt og Wijsmuller Salvage det forladte skib til Esbjerg.

Det var om morgenen den 24. oktober 2003. Skibet ligger der endnu, og omkring årsskiftet kommer det på tvangsauktion. Derefter vil »Silva« endelig kunne forlade Esbjerg - sandsynligvis for slæb til sit sidste værft.

For »Silva« blev bjerget fra et uvejr til et andet. Skibet viste sig at være en plimsoller med underbetalt besætning, og i Esbjerg kom det under behandling af både organisationer og myndigheder.

Skibet er bygget i Nikolayev i Ukraine i 1971 som »Vyacheslav Denisov«. Det hed det til 1997. Det har haft tre ejere, alle russiske - med den tredje og næstsidste som en mulig undtagelse. Men det kommer vi tilbage til.

Men »Silva« var ellers et solidt skib, husker skibsmægler Jørgen Juhl Poulsen, Juhl & Ehrhorn, der fik opgaven at repræsentere »Silva« i Esbjerg. Den lå med slagside, men det var ikke værre, end det kunne rettes op. Der skulle bare losses noget af trælasten.

Ikke ”bare” losse
Men det viste sig ikke bare at være ”bare”. Lossearbejdet gik i gang, men snart efter standsede det igen. Besætningen fortalte, at den ikke havde fået udbetalt sin hyre i længere tid. ITF-repræsentanten i Esbjerg, John Jacobsen, blev tilkaldt, og han gjorde krav på den manglende betaling til den 12 mand store besætning. Så længe den ikke var betalt, ville havnearbejderne ikke røre lasten.

Samtidigt blev skibsinspektørerne på Søfartsstyrelsens kontor i Esbjerg også opmærksomme på »Silva« og gik ombord. Og fandt et rigt udvalg af fejl. Der manglede certifikater og søkortene var ikke opdaterede. Maskinen var svinet til i olie, mange af brandslukkerne virkede ikke, nødbelysningen fungerede ikke og hovedbrandledningen var læk flere steder. For blot at nævne nogle.

Stadigt nye fejl
Fejlene blev ikke alle fundet på en gang. Når nogle fejl var repareret og Søfartsstyrelsens skibsinspektør gik ombord for at kontrollere det, fandt han nye fejl. Tre eller fire gange var skibsinspektøren ombord.

Til sidst var Søfartsstyrelsen parat til at udstede en midlertidig sejltilladelse, så »Silva« kunne går til England og losse sin trælast og komme på værft. Men livbåden skulle være i orden. Den manglede udrustning, og motoren kunne ikke starte.

Motoren var af ældre, russisk fabrikat. Reservedele var ikke sådan lige at få fat i. Men en af Esbjergs fingersnilde mekanikere tog udfordringen op - og fik faktisk motoren til at køre.

Det ville Søfartsstyrelsens skibsinspektør godt se demonstreret ved en prøvetur rundt i havnen. Alle stod på kajen og så livbåden blive firet i vandet, så den starte og sejle ud i bassinet, og hørte den hoste og dø.

Der blev »Silva« skrot.

Økonomi
Det var naturligvis ikke klart for alle, som stod der på kajen og betragtede den livløse livbåd ude i bassinet. Juhl & Ehrhorn nåede at bruge yderligere 10.000 - 15.000 kr. på »Silva«, inden det gik op for agentfirmaet, at pengestrømmen fra de russiske redere var standset.

Indtil da havde rederen betalt, hvad det kostede i reparationer og underhold til besætningen. Men ikke den manglende hyre til besætningen. Den måtte rejse hjem på ITFs regning.

»Silva« blev liggende, men betalte ikke længere havnepenge. Esbjerg havn gjorde arrest i skibet for at sikre sit tilgodehavende. Og her begyndte næste og næstsidste kapitel i »Silva«s saga: tvangsauktionen.

Jura
Første led er at forkynde stævningen for ejeren, og her vender vi tilbage til den tredje og næstsidste ejer. Det var nemlig ikke de russere, som Juhl & Ehrhorn havde korresponderet med. Det var et skuffeselskab i Delaware i USA.

Men hvordan forkynder man en stævning for en skuffe? Det kan man ikke. Derfor kræver amerikansk lov, at alle selskaber udpeger en lokal legal agent, der kan lægge krop til retsskridt imod selskabet.

Ham lykkedes det advokaten, der håndterer kravene mod »Silva«, Henrik Frandsen fra advokatfirmaet de la Cour i Århus, at finde i september.

Derefter gjaldt det skibets papirer. »Silva« står i det cambodianske skibsregister. Papirerne skulle altså findes i Pnom Penh. Det gik ikke hurtigt, men det gik.

Nu skal tvangsauktionen blot berammes. Henrik Frandsen regner med, at den kan finde sted først i december. I hvert fald inden jul. Eller måske i begyndelsen af januar.

Skrot
Ingen regner med, at »Silva« bliver solgt til fortsat drift. Men der er jævn interesse for skibet fra ophuggere. Og med de nuværende skrotpriser, skulle der nok kunne blive lidt til kreditorerne alligevel.

Esbjerg Havn har mellem 300.000 og 400.000 kr. til gode. ITF gør besætningen krav op til 37.000 dollars plus rejseomkostninger. Men Juhl & Ehrhorns 10.000 - 15.000 kr. er opgivet og afskrevet.

Og her slutter »Silva«s saga. Med mindre det viser sig, at skibet skal hugges op i Alang. Så vender Søfart tilbage med nyt.