Søfart, august 2006

Fynsk styrmand på Hurtigruten

 - Nu ved jeg, hvordan de første philippinere i danske skibe må have haft det, siger Svend Kragesand, svendborgenser og overstyrmand i norske »Narvik« på Hurtigruten, kystruten mellem Bergen og Kirkenes.

- Kulturen er en anden end jeg kender den fra danske skibe. Men når bare de taler norsk, så man kan forstå det, går det fint, siger han og fortæller om den første skipper, han havde i »Narvik«s søsterskib, »Vesterålen«. Han brød sig ikke om udlændinge i noget så norsk som Hurtigruten og demonstrerede det ved at tale trøndelag-dialekt, så ingen dansker kunne forstå det.

- Men næste gang, jeg kom til at sejle samme med ham, talte han norsk som alle andre, og siden har der ikke været noget.

Hurtigruten blev etableret i 1893 og var i mange år den trafikforbindelse, der bandt Norge sammen på langs. Det sagdes, at ingen hovedvej i Norge havde nummer 1, for hovedvej 1 i Norge var Hurtigruten.

Den sejler stadig daglig kysttrafik med passagerer, biler og pallegods mellem Bergen og Kirkenes - seks dage op og fem dage ned - med anløb i 36 byer og bygder undervejs. Og selv om den fastholder karakteren af trafikrute, er det dog nu turisterne, der fylder i kamre og saloner. Men Hurtigruten er stadig lige så norsk som langrend og gedeost.

Fynsk overstyrmand
Derfor studser man lige, når man hører overstyrmanden tale fynsk. Men Svend Kragesand er ikke eneste dansker i de sort-hvide passagerskibe med det røde bånd langs hoveddækket. En anden er hotelchef i »Midnatssol« og en tredje overstyrmand på den nybygning, der med navnet »Fram« skal minde om norske bedrifter i polarforskningen og bruges i krydstogter på Grønland og Sydpolen.

Han kom selv til Hurtigruten for fire år siden. Den søgte navigatører med ishavserfaring. Det havde han og den fik han brug for i to sæsoner med krydstogt på Sydpolen og langs Chilekysten i »Nordnorge«. På Hurtigruten er der ikke megen issejlads. Somme tider kan der ligge lidt is inde ved Kirkenes, men ellers holder Golfstrømmen hele norskekysten isfri året rundt.

Først sætteskipper
Oprindeligt er Svend Kragesand sætteskipper og som sådan sejlede han i næsten 20 år hos Mortensen & Lange. Men efterhånden så han, hvor det bar hen med dansk småskibsfart, og for ti år siden, da han vi midt i 40'erne, gik han i skole igen for nu at få skibsførereksamen.

- Men man kan godt mærke at limen er ved at være tør heroppe, siger han og peger på tindingen. Der skulle arbejdes mere, for at få det til at sidde fast.

I 98 flagede Mortensen & Lange endeligt ud, og efter nogen flakken rundt kom Svend Kragesand til Alcatel. Men da IT-boblen brast, var der for mange skibe til for få kabler, og han søgte til Hurtigruten.

Hos Mortensen & Lange oplevede han hvordan udlændingene kom ind i skibene. Til sidst var han som skipper eneste dansker ombord. Alligevel var det ikke helt det samme som nu, hvor han også er eneste dansker i besætningen.

- Den gang var udlændingene jo i skibet på vore betingelser. Her ombord er jeg på de andres betingelser, siger Svend Kragesand.

Styrmand hele tiden
Men han er glad for at være der.

- Her kan man være styrmand. Her får man lov til at sejle hele tiden. Med 64 anløb på 11 dage sker der noget hele tiden. Vejret skifter hele tiden og årstiderne veksler mellem lys og mørke. Her er dejligt, men lad være med at sige det til nordmændene, for de får aldrig armene ned, siger Svend Kragesand.

Da han som 51-årig for fire år siden begyndte i Hurtigruten var det forfra igen som førstestyrmand. Men så lærte han også ruten at kende. Førstestyrmænd går ikke i en fast vagt, men skifter mellem kaptajnens og overstyrmandens. På den måde lærer de hele ruten og alle dens havne at kende.

Kinesertørn
Vagten er kinesertørn i to skift med seks timer på hver. Kaptajnen går fra otte til to og overstyrmanden fra to til otte.

- Og vagtskiftet er på klokkeslæt uanset, hvor skibet er. Men kan godt komme ud for at vælte lige ud af køjen og gå op på broen for at gribe fat i håndtagene og lægge skibet til kaj.

Selv om ruten snor sig frem mellem øer og skær, så er den heller ikke vanskeligere, mener Svend Kragesand. Den er lagt ind i søkortet, og der er masser af vand mellem de stejle fjelde.

- Og hvor der ikke er vand, står der en jernstang, siger Svend Kragesand.

- Men de gamle på ruten kender hver eneste lampe og deres karakterer hele vejen fra Bergen til Kirkenes.

Bor i Svendborg
Svend Kragesand bor stadig hjemme i Svendborg og pendler til Bergen. Udmønstringen er 1:1 med to rundrejser ad gangen. Det er 22 dage ude og 22 dage hjemme. Det er ikke meget anderledes end det er for andre søfarende på langfart.

Han er også stadig dansk statsborger, så nogen kaptajnshyre er der ikke til ham - i hvert fald ikke på Hurtigruten, hvor skibene er registreret i det almindelige norske skibsregister, NOR.

- Men vi har jo også skibe i NIS, gør han opmærksom på. Det er de skibe, der sejler krydstogter på udlandet.

Men han har det godt med at være styrmand, forsikrer han. Kaptajner har en masse papirarbejde - især i de store af skibene. Som styrmand kan han få lov til bare at sejle.

Efterløn
Han er nu 55 år og tænker lige så meget på, hvordan han skal bære sig ad med at sikre sin efterløn. Som ansat i udlandet hos en udenlandsk arbejdsgiver kan han ikke få efterløn. Vil man have efterløn, skal man have arbejdet i Danmark mindst et år forud.

Men Svend Kragesand vil ikke give afkald sin efterløn. Og på Hurtigruten er pensionsalderen 62 år, så inden da kunne han godt tænke sig at vende tilbage til en dansk arbejdsplads.

- Spørgsmålet bliver så at finde den, for selv om alle taler om det grå guld, så er man altså ikke så attraktiv, når man først er kommet op i min alder. Og det bliver da også tungt at skulle begynde for fra som førstestyrmand en gang til, erkender Svend Kragesand.