Søfart, april 2003

Lodsen yder sikkerhed som
service og ikke som kontrol

- Lodsen er en servicefunktion, ikke en kontrolinstans, siger Jørgen Løvendorf, lods og områdeleder på Spodsbjerg, en af Farvandslodseriets tre lodsstationer.

- Lodsen skal melde det, hvis navigationsudstyret ombord er i en uforsvarlig stand, og jeg kender kolleger, der har lagt skibet for anker, når de kom ombord og så, at radaren var i uorden, og har forlangt at få den repareret, før de ville sejle videre, fortæller Jørgen Løvendorf.

Selv har han oplevet radarer, hvor centret på skærmen var brændt helt bort. Men det har været i situationer, hvor vejret har været godt og sigtbarheden god, så han klarede sig uden.

- Jeg ville selvfølgelig melde det, hvis jeg kom ombord i en olietanker og trådte igennem dækket, fordi det var råddent af rust. Men vi kommer ikke som politifolk. Vi kommer for at hjælpe kaptajnen med at sejle skibet.

Ringer også til bunkersbåden
For Jørgen Løvendorf rækker servicefunktionen også til at kommunikere med bunkersbåden, hvis skibet skal bunkre i Kalundborg Fjord eller Kerteminde Bugt. Eller med mægleren, hvis der skal skiftes besætningsmedlemmer.

- Jeg har jo deres telefonnumre indkodet i mobiltelefonen, og jeg kan sproget. Så kan kaptajnen gå ned og hvile sig eller lave noget af alt det andet, han skal nå, fortæller Jørgen Løvendorf. - Når han så kommer op igen, så kan jeg fortælle ham, hvordan verden ser ud til den tid.

Det er hans indtryk, at kaptajnen med lodsen ofte køber sig otte - ti timers tiltrængt frivagt. Det gælder mest i skibe med besætninger af blandet nationalitet, hvor kaptajnen ikke stoler på sine styrmænds kvalifikationer.

- Der ser vi tit, at der er redt op til kaptajnen i styrehuset eller bestiklukafet, hvor han har sovet siden skibet gik ind i Nordsøen. Så snart vi kommer ombord, går han ned, og lader os om at sejle skibet sammen med styrmanden på vagt.

Kan læse trafikken
Først og fremmest er lodsen dog sikkerhed - for skibet, for den omgivende trafik og for miljøet. Lodsen kender farvandet med dets grunde og strømforhold og han er fortrolig med trafikmønstrene, og det er ikke mindst vigtigt i et tæt trafikeret farvand som Storebælt.

- Jeg ved, hvordan trafikken plejer at være, så jeg kan se, hvis der er et skib, der skiller sig ud. Så kan jeg koncentrere mig om at passe på ham, og gå ud fra, at de andre nok gør, som de plejer. Jeg kan læse mønstret trafikken, så jeg kan tænke en time frem og undgå at komme i pressede situationer. Og skulle det alligevel ske, så kender jeg smutvejene og ved, hvordan jeg viger uden om. Jeg ved, hvor jeg skal lægge mig i ruten i Langelandsbæltet med nordlig kurs i nordgående strøm for ikke at blive presset til at dreje for sent og risikere at drive mod grundene ved Agersø Flak.

Er der et skib, som Jørgen Løvendorf kan se, han kan komme til at passere i en kritisk situation, kalder han det gerne i god tid på VHF'en for at aftale, hvordan de passerer hinanden, så de kender hinanden hensigter og måske kan indrette sig efter hinanden.

VTS erstatter ikke lodsen
Han lytter altid med på kanal 11, som VTS Storebælt bruger. Her hører han de andre skibe fortælle hvem de er, hvad de vil. Det er med til at give ham overblik over den trafik, han sejler i, og det sætter navne på de andre skibe på radarbilledet, så han ved, hvem han skal kalde, hvis han får brug for det. VTS er en stor gevinst for trafiksikkerheden i Storebælt, mener Jørgen Løvendorf. Men en landbaseret trafikovervågning vil aldrig kunne erstatte lodsen ude ombord.

- Radarbilledet kan give et overblik, men der går som regel et par minutter fra et skib har ændret kurs, til det kan ses på radaren. Du er nødt til at stå derude i styrehuset, hvis du vil se, hvad der foregår.

- Og så er det også som på land: Du kan lappe alle hullerne i vejen, men du kan ikke fjerne trafikanterne, og det er dem, der er farlige - nogle mere and andre, siger Jørgen Løvendorf.

Farvandslodseriet
Lodsstationen i Spodsbjerg på Langeland er den ene af Farvandslodseriets tre lodsstationer. De to andre er Skagen og Grenå. Af Farvandslodseriets 66 lodser hører de 28 til i Spodsbjerg. Af dem er halvdelen på vagt. Vagten går en uge ad gangen.

- Men der har mobiltelefonen gjort det nemmere at være lods. Vi behøver ikke at sidde på lodsstationen eller hjemme ved telefonen og vente. Man kan godt tage med familien til stranden og have mobiltelefonen med.

På lodsstationen sidder lodsvagten og passer kommunikationen, tager imod bestillinger og kalder lodserne ud. Spodsbjerg har tre positioner, hvor skibe kan tage lods: Gedser, Spodsbjerg og nordøst for Sprogø. Selve lodsningerne går så langt, som skibene vil have det fra Skagen til bunden af Østersøen. Jørgen Løvendorf var selv i Skt. Petersborg med et amerikansk kornskib i januar sidste år og to måneder efter i Riga. På så lange lodsninger, er der to lodser ombord.

Farvandslodseriet er det ene af de tre danske lodserier. De to andre er Sundets Lodseri og Bælt og Fjord Lodseri, der dækker fra Esbjerg over Fredericia til Kalundborg.

Også havnelodseri
Lige som de andre er Farvandslodseriet dannet i de seneste år ved sammenlægning af flere mindre lodserier. Derfor tager Farvandslodseriet sig også af havnelodsninger. Således passer lodsstationen i Spodsbjerg havnelodsningen i alle større havne fra Nyborg til Nykøbing Falster. Ikke sådan at alle lodser i alle havne, hver har deres. Jørgen Løvendorf lodser i Korsør og Stigsnæs. Kun fire af Spodsbjerg-stationens 28 lodser er rene sølodser.

Alle skiber over 13 meters dybgang anbefales af IMO at tage lods gennem Storebælt, og næsten alle gør det. Kun 19 skibe undlod i 2002, viser statistikken fra VTS Storebælt.

- Langt de fleste af dem er finner, indskyder lodsvagten, Palle Melchiorsen.

Lods ved 11 meters dybgang.
Til december sænker IMO resolutionen grænsen til 11 meters dybgang. Jørgen Løvendorf regner med at det betyder flere lodsninger og måske behov for flere lodser. Hvor mange ved han ikke, for han ved ikke, hvor mange skibe mellem 11 og 13 meters dybgang, der nu sejler gennem Storebælt uden lods. Men det havde han tænkt sig at spørge VTS om.

Lodsvæsenet har med sammenlægningerne været under kraftig forandring i de seneste år. Jørgen Løvendorf tror dog ikke, det ender med, at lodserhvervet bliver helt frit, så andre landes lodser kan få tilladelse til at lodse i danske farvande som Storebælt.

- Vi har en aftale med englænderne om, at vi ikke lodser i Nordsøen, og at de ikke lodser inden for Skagen. Alligevel hænder det somme tider, at vi i skibe af ikke-engelsksprogede nationaliteter møder navigatører, der taler formidabelt godt engelsk.

- Men jeg mener, at der ligger en beskyttelse i, at det er danske lodser, der lodser i danske farvande. Det er jo vort eget miljø, de strande, vi selv bader fra, vi er med til at beskytte, siger Jørgen Løvendorf.