Søfart, juni 2006

Bombebøssen er for gamle søfolk

- Man får intet bedre sted at bo, siger Jørgen Sørensen, 85 år og beboer på Bombebøssen i de seneste 14 år.

- Jeg er jublende lykkelig for at bo her, siger Christian Bjerking, 74 - også kaldet Christian den Femte, fordi han bor på Bombebøssens femte sal.

Bombebøssen er et bofællesskab for gamle søfolk. Det ligger i Dronningensgade på Christianshavn lige over for Vor Frelsers Kirke med vindeltrappen uden på spiret.

- Det er et fællesskab af ligesindede, siger inspektøren Ole Petersen.

Fællesskab
- Man hjælper hinanden og holder øje med hinanden. Er der en, men ikke har set i et stykke tid, kigger man lige ind for at se, om der er noget galt. Og så taler de samme sprog, så ingen er i tvivl om hvad de mener. Undtagen jeg, tilstår inspektøren.

Han har nemlig aldrig sejlet til søs. Tang er det nærmeste han har været på det maritime, inden han kom til Bombebøssen. I 22 år var han reparatør og montør i en virksomhed der udvandt stivelse af tang. Men så flyttede produktionen til udlandet, og han måtte finde sig noget andet. 1. februar i år begyndte han som inspektør på Bombebøssen.

- Jeg har altid godt kunnet tænke mig et job som vicevært og især sådant et som her, hvor der også er et socialt element, siger han.

Bombebøssen
Bombebøssen har sit dramatiske navn efter den 200 punds bombe, som Københavns vaterskout, kommandør Peter Norden Sølling tømte for krudt og gjorde til en indsamlingsbøsse. Han fik lov til at stille på sit kontor for at samle penge ind til en stiftelse, hvor gamle søfolk kunne leve deres sidste år i et værdigt liv. Det var i 1819. I 1825 stod huset klar. Den nuværende Bombebøsse ligger i Dronningensgade og er bygget i midten af 1950'erne.

Man skal stadig være gammel - over 60 år - og søfarende - mindst ti år i danske skibe - for at få et værelse på Bombebøssen. Det er på 15 kvadratmeter plus entre med klædeskab og toilet med håndbruser.

950 kr. pr. måned
De koster 925 kr. om måneden plus 25 kr. om måneden i kontingent til Bombebøssens hobbyklub. Men så er det også med lys og varme. Og med tilbud om rent linned: lagen, dynebetræk, hovedpudebetræk og håndklæde en gang om måneden. Og tilbud om et varmt måltid til middag hver dag i 10 af årets måneder.

Sådanne værelser er der 20 af. Desuden er der syv to værelses lejligheder beregnet til ægtepar. De koster 1.300 kr. om måneden. De kan ikke få mad og linned, for de har jo stadig deres koner. Øverst oppe på femte sal er der fire lidt større lejligheder, hvor huslejen også er lidt højere. Men stadig under markedsniveau.

- To-værelses lejligheder her omkring sælges for lidt under tre mill. kr., siger Ole Petersen. Han har selv har en pæn lejlighed i bygningens stueetage som en del af sin løn - og pligt til at bo i den.

Huset er fuldt udlejet, og der er folk på venteliste. Hvor lang den er, ved Ole Petersen ikke helt nøjagtigt. Han er godt i gang med at få ryddet op i den, så der bliver plads til flere på den. Interesserede skal bare henvende sig til ham på Bombebøssen.

Legater og fonde
Men selv med fuldt hus skal der mere end huslejeindtægterne til at drive Bombebøssen. Det behøver man ikke at være statseksamineret valuar for at regne ud.

Det er dog ikke mere mønter i vaterskoutens bombebøsse, der dækker underskuddet. Det er legater og bidrag fra fonde og andre båndlagte midler. Det er hovedsageligt legater og fonde i den maritime verden, men der kommer også bidrag fra den landværts del af Danmark. Og så hænder det, at Bombebøssen arver.

- Vi har en arv på 258.000 kr., som udtrykkeligt skal anvendes til skæg og ballade, fortæller Ole Petersen. Arven forvaltes af et udvalg nedsat af beboerne. Senest har den betalt for en glad aften i byen for alle beboere.

Fest og udflugt
Bombebøssen arrangerer også julefest for beboerne og en årlig udflugt.

- I påsken kom der nogen og spurgte, om de måtte lave brunkål og kogt flæsk i køkkenet og servere det i messen. Og det måtte de selvfølgelig gerne, bare der var adgang for alle beboere til at være med. Vi spiste brunkål i to dage, fortæller Ole Petersen.

Bombebøssen er et bofællesskab og ikke et plejehjem. Man skal være selvhjulpen, når man flytter ind. Skulle en beboer få brug for pleje, kommer Københavns kommunes hjemmepleje som hos enhver anden borger i kommunen. Men Bombebøssen har intet plejepersonale.

- Men så er der lige en som Helge på anden sal, der lige har fået sat det ene ben af ved knæet. Han går ikke så godt endnu, for han har endnu ikke fået sin protese. Ham bærer jeg naturligvis maden op til, når den kommer, siger Ole Petersen.

Solid dansk mad
Men de andre spiser sammen i messen. 12 af de 20, der bor på enkeltværelse, har taget imod tilbudet om et dagligt måltid mad i 10 af årets måneder. Det er god, solid dansk kost med sovs og kartofler.

- Sovs med stort V, beskriver Ole Petersen.

Maden leveres af Frelsens Hærs køkken, og den rettes an og serveres i messen af Bombebøssens kombinerede køkken- og rengøringshjælp.

Hun arbejder 17 timer om ugen, og så er en af beboerne ansat som gårdmand i 20 timer om ugen. Det er Ole Petersens samlede skare af medarbejdere.

Beboerne hjælper
Men beboerne hjælper jo selv med, hvor de kan. En af konerne er tidligere bibliotekar. Hun passer biblioteket i kælderen ved siden af motionsrummet. En anden af beboerne går hver aften en runde i byen med sin rollator. Når han komme hjem, sikrer han sig altid, at alle udvendige døre er låst.

Jørgen Sørensen flyttede ind på Bombebøssen for 14 år siden sammen med sin kone. I februar mistede han hende. Også andre omkring ham dør, sådan er det at blive gammel. Men på Bombebøssen er han omgivet af andre gamle søfolk.

Meget at snakke om
- Vi har meget at snakke om, siger han.

Selv kan han fortælle om konvojsejlads under krigen med både bombning og torpedering. Og han kan fortælle om evakueringen ved Dunkirk, som han deltog i med J. Lauritzens »Dagmar« og om invasionen i Normandiet, som han deltog i med A. P. Møllers »Gudrun Mærsk«.

- Her har vi noget af det sammenhold, vi havde i gamle dage ude til søs, siger Christian Bjerking. Han var maskinmester i J. Lauritzen og DFDS, og han har faktisk en gammel skibskammerat fra DFDS blandt beboerne på Bombebøssen. Det er den tidligere skibsfører Carlo Lund.

- Jeg har hørt hans historier masser af gange, men jeg kan stadig hulke af grin over dem, siger Christian Bjerking.

- Jeg tror det er sådan, at jo ældre man bliver, desto bedre bliver ens historier.