Søfart, januar 2004

"Lappedykkeren"s usikre havn

”Rejse, rejse, rejse ud af køjerne” gjaldede udpurringen metallisk fra højttalerne, og råbet hænger stadig i atmosfæren omkring kompagnibygningerne i hesteskoen omkring eksecerpladsen på Søværnets Grundskole i Auderød.

De 11 to-etages kasser approberet forsvarsarkitektur fra 50erne ligger der endnu i sin hestesko, men et hold værnepligtige fylder ikke meget i dem mere. De blev bygget til at rumme tusind mand ad gangen. Den 13. januar mødte der 132. Det er nok til et kompagni og ikke meget mere, end der kan være i en af de 11 bygninger.

Nu er der ikke kun værnepligtige på Søværnets Grundskole. Der er også marineelever – altså kommende konstabler –, kadetaspiranter – kommende officerer – og navigatører og maskinmestre, der lige skal lære, hvordan man gør i Søværnet, inden de bliver ekspederet videre til sergentskolen i Frederikshavn for at blive reserveofficerer.

- Vi producerer velmotiverede, veluddannede orlogsgaster, siger skolens chef, kommandørkaptajn J. O. Løje Jensen.

Mange uddannelser

I 2002 var der i alt 619 elever på grunduddannelse i Aude-rød. Af dem var de 452 værnepligtige.

Dertil kommer mere end 1100 kursister på efteruddannelse i løbet af et år. Det er især vedligeholdelsesuddannelse i redningsmidler.

Og så er der erhvervspraktikanterne. De er faktisk den største gruppe af kursister i Auderød. Knapt 700 var der i 2002. De får en uge med både ild og vand i form af skydning og brandslukning og svømning og redningsøvelser og dertil et rigtigt natløb. 30 uger med op til 30 elever på hver bliver det til.

To sergenter er fast beskæftiget med erhvervspraktikanter, men det er indsatsen værd, for mange af erhvervspraktikanterne kommer tilbage som marineelever og kadetter. Det kunne skolens chef, kommandørkaptajn J. O. Løje Jensen konstatere, da han var næstkommanderende på Søværnets Officersskole.

Træning i redning

Redning og sømandskab er et af de største fag på Søværnets Grundskole. Det er den, der står for såvel grunduddannelsen som efteruddannelsen af søværnets personel i brug og træning med redningsmidler til søs. En del af denne efteruddannelse foregår i Auderød – både i svømmehallen og på Arresø.

I svømmehallen prøver kursisterne at hoppe i vandet fra tre meters højde under larm og vandsprøjt og blinkende stroboskoper, så de kan opleve lidt af stresset i en virkelig nødsituation.

På Arresø øver kursisterne sig med redningsflåder og overlevelsesdragter og i at blive bjerget af helikopter.

- Det er det gode ved Auderød, at vi har det hele lige omkring os, og vejret bliver aldrig for dårligt til, at vi kan være på Arresø, siger uddannelseschefen, orlogskaptajn Bo Lund-Hansen, og skynder sig at understrege, at det ikke må opfattes som en kommentar til overvejelserne om Auderøds fremtid.

Fremtiden usikker

For Auderøds fremtid er usikker. I forsvarschefens oplæg til nyt forsvarsforlig findes Auderød ikke mere. Her er Søværnets grunduddannelse flyttet til Frederikshavn og lagt sammen med sergentskolen der.

Diskussionen i Søværnet om den sag er afsluttet nu, hvor oplægget er afleveret fra forsvarschefen til politisk behandling. Og så siger officererne på Søværnets Grundskole som de gode soldater, de er, heller ikke mere.

Heller ikke når de bliver spurgt, om ikke man lige så godt kunne gå den anden vej og flytte Søværnets Sergentskole til Auderød, hvor alle faciliteterne findes.

For stort

- Hvis forsvarsforliget ender med, at vi ikke skal have værnepligtige mere, er det jo indlysende, at stedet her er alt for stort, siger skolens chef, kommandørkaptajn J. O. Løje Jensen.

Og der bliver heller ikke brug for plads til de store mobiliseringer i mange år frem. Når reserverne skulle mobiliseres, skulle de samles i Auderød og udrustes og efteruddannes så meget, der nu var tid til, inden de skulle sendes i krig.

Det var en af grundene til at opretholde de store dimensioner på Auderød længe efter, at årgangene af værnepligtige skrumpede ind til en tiendedel fra 4.500 til 450. Men det var den gang fjenden lurede lige på den anden side af Østersøen.

Andre bor der også

Der er masser af plads i Auderød, og Søværnets Grunduddannelse fylder den langt fra selv. Kun tre af de 11 kompagnibygninger i hesteskoen rummer uddannelseskompagnier som det oprindeligt var meningen. I de andre foregår der andre ting.

En af bygningerne bruges til uddannelse af søværnets militærpoliti. Bygningen er udstyret med en hel militær-politistation til øvelsesbrug.

I en anden bor forsvarets Center for Fjernundervisning – den gamle Forsvarets Brevskole. Her er der faciliteter til at fremstille undervisningsmaterialer.

En bygning er lejet ud til et hjemmeværnskompagni – det er et patruljekompagni fra Hjemmeværnsdistrikt Ryvangen. Og i en bor

Søværnets Tambourkorps som det altid har gjort. Og så har Søværnets Grundskole selv indrettet en af bygningerne med undervisningslokaler.

To af bygningerne har i en periode huset asylansøgere. De bliver nu brugt som lager og er ikke mere egnede til ret meget andet.

Sirius i orlogshjem

Det gamle orlogshjem er ikke orlogshjem mere. Fritids- og velfærdsfaciliteter findes nu i samme bygning som cafeteriet. I stedet bruger den lokale Marineforening et af rummene som marinestue med alt hvad der hører sig til af maritim og sømilitær udrustning til nostalgisk brug.

Desuden holder Slædepatruljen Sirius til i det gamle orlogshjem. Her får de kommende slædefupper den del af deres uddannelse, der ikke skal foregå andre steder, og her pakker de forsyningerne til den kommende vinter i Nordøstgrønland.

Kirke i kælderen

Men i et lille rum under det tidligere orlogshjem findes stadig Auderøds kirke”sal” med kig til himlen gennem kældervinduer under loftet. Kirkeskibet er et gammelt linieskib med to rækker kanoner. Døbefonten er en omvendt skibsklokke, som det hører sig til i en skibskirke, og alterskranken er en del af en gammel skibslejder.

Kirken bruges af skolens faste besætning til dåb og bryllupper og gudstjenester ved særlige højtider. Men skolens elever kan den slet ikke rumme – heller ikke de små hold, der går der nu.

»Lappedykkeren«

Og midt i det hele ligger »Lappedykkeren«, L 01 af grundstødereskadren og flagskib for sandkasseskibe på alle landets legepladser.

Årgange af orlogsrekrutter har udpeget hver deres syndebuk blandt skolens officerer som ansvarlig for »Lappedykkeren«s grundstødning, men her skal det afsløres: »Lappedykkeren« er bygget på stedet og mere respekt værdig, end de fleste rekrutter har vist den. »Lappedykkeren« er bygget af vragdele fra de orlogsfartøjer, der blev sænket i 1943.

»Lappedykkeren« er et krigs-klenodie, men har i et halvt århundrede lagt dæk til tusindvis af kommende orlogsgasters øvelser i at kaste med kasteline og gøre fast og hejse flag. Og det gør den langt bedre end et rigtigt – undskyld, flydende skib, hvor den slags mest er i vejen, og hvor det er lidt mere besværligt at samle en tabt kasteline op.

Og her har de lært at håndtere tovværk og binde pælestik på spejdervis med skovsø og slange, der stiger op og går rundt om træet med prinses-sen og ned i søen igen. Dog ikke mere. Nu lærer de det på sømandsvis med tohåndsfatning og et par hurtige drej med højre hånd, forsikrer uddannelseschefen, Bo Lund-Hansen.

Sømandskab

I det hele taget er sømandskab et vigtigt fag på Søværnets Grundskole. Sammen med uddannelsen i redningsmidler er det skolens største fag.

Og det er absolut ikke travaljeroning det hele. De fleste af eleverne på Søværnets Grundskole lærer at føre en stor gummibåd (Søværnets MOB båd) og får et bevis på det, så de bagefter kan veksle til det civile speedbådsførerbevis.

Kadeteleverne sejler dog ikke med gummibåd, men med almindelige motorbåde, der mere opfører sig i vandet som et rigtigt skib. Og så får de deres første nautiske uddannelse i Auderød: duelighedsbevis i sejlads.

Våben og sanitet

De næststørste fag på grundskolen er håndvåben og sanitetstjeneste. I sanitetsuddannelsen får de kommende orlogsgaster en uddannelse, der svarer til Røde Kors’ udvidede førstehjælpskursus. Håndvåbenuddannelsen foregår på skolens egne skydebaner.

Derimod bruges der ikke mange timer på march og eksercits.

- En stor del af den træning foregår jo, når vi går rundt mellem de forskellige facilite-ter på skolen – fra havn til skydebane til svømmehal. Vi bruger jo ingen tid på at køre nogen steder hen. Det er undervisningstid det hele, siger Bo Lund-Hansen – kun til almindelig oplysning og ikke i polemisk øjemed.

Marine femkamp

Faktisk er Auderød det eneste sted i Danmark, der har alle faciliteterne til at afvikle marine femkamp samlet på et sted. Det er både forhindringsbane, skydebane, svømmehal og en sømandskabsbane ved åbent vand. Hvad skal der mon blive af den, hvis Søværnet forlader Auderød?

Og »Lappedykkeren«, hvad med den? Skal den mon med til Frederikshavn? Den holder næppe til det. Rust og ælde har sit tag i det gamle skrog, og der er vist rigeligt med udrangerede fiskerfartøjer til ingen penge i Nordjylland, så… En håndgranat var måske den nådigste udgang.