Søfart, Maj 2005

AIS noterer alle skibe
i de danske farvande

Søværnet kan holde øje med alle enkeltskrogede tankskibe på vej gennem de danske farvande. VTS Storebælt kan holde øje med alle skibe over 11 meters dybgang, der ikke tager lods. Told og Skat kan se, om der er skibe, der standser op og går på siden af hinanden uden nogen plausibel grund. Og Kastrup Lufthavn kan se, om der er skibe med mastehøjde over 35 meter på vej gennem Øresund.

Det er muligt, når anden fase af AIS-systemet for de danske farvande går i almindelig drift fra den 1. juli. Mange af tingene er mulige allerede nu, for systemet kører som test med mange af brugerne koblet på for at prøve, hvordan det håndterer alle disse informationer uden at tabe koncentrationen.

Overvågningssamfundet breder sine fangarme ud over det frie hav. Men principielt ikke meget mere, end luftfarten har været vant til det i mange år, gør inspektionschef Jens Peter Hartmann i Farvandsvæsenet opmærksom på. Det er ham, der er ansvarlig for projektet.

Miljø og terrorister
- Den 11. september 2001 blev der lavet om på mange ting - også holdningen til, hvad man vil finde sig i af overvågning for at imødegå terrorisme, siger han.

- Og vi er jo alle interesserede i at kunne bade og fiske i rent vand langs vore kyster, siger han og viser billedet af sin egen jolle på stranden.

Men selvfølgelig skal systemet administreres med omhu, så det ikke bliver misbrugt, forsikrer Jens Peter Hartmann. Det er kun maritime offentlige myndigheder med berettiget interesse i informationerne, der har adgang til dem. På et tidspunkt kunne man dog godt forestille sig, at rederierne kunne få adgang til at se sine egne skibe.

Det er 18 landstationer langs de danske kyster, der samler AIS-informationer fra skibene i farvandene og sender dem til en database, som ligger på servere i Farvandsvæsenet. Desuden overvejer Farvandsvæsenet yderligere tre stationer på offshoreinstallationer i Nordsøen, som kan udvide systemets horisont mod vest.

2000 skibe ad gangen
Informationerne omfatter alt - også de beskeder, skibene skriver til hinanden på AISen. De mere end 2.000 skibe med AIS, der til enhver tid befinder sig i Østersøen. En sådan informationsbombe er uanvendelig uden en software, der kan sortere i den. Den er udviklet i samarbejde med det ålborgensiske softwarefirma, GateHouse. Det er den software, der gør det muligt at sortere de skibe ud, man vil interessere sig for - om det er efter nationalitet, type, dybgang, last, destination eller hvad man har brug for - fart for eksempel: hvem ligger stille og hvor og hvorfor mon det? Eller kombinationer af oplysninger: Hvilke tankskibe er på vej med tung olie, og hvor er de lige nu?

Eller man kan gå helt ned og udsøge et enkelt skib og konstatere, at »Georg Stage« ligger sydvest for Karlskrona og gør 3,2 knob over grunden med kurs mod Mariehamn på Ålandsøerne. Og sætte et mærke på ham, så man hele tiden kan følge ham i den øvrige trafik.

Situationer genskabes
Systemet registrerer ikke kun et øjebliksbillede af trafikken. Alle informationerne bliver gemt på serverne, så de senere kan kaldes frem igen. Man vælger et tidspunkt og får billedet fra det øjeblik. Og kan så starte en afspilning, så billeder viser, hvordan trafikken derefter forløb. Med øget hastighed, hvis det godt må gå lidt hurtigere.

Således kan systemet gengive hele »Karen Danielsen«s sejlads fra han forlod Svendborg til hans AIS-antenne blev revet ned af Storebæltsbroen. Og det kan vise det noget fortumlede spor af »Transmar«, der en dag i januar buldrede på grund ved det sydlige Langeland, kom fri, flaksede rundt og nær gik på grund en gang til inden han ankrede op. Efterladende et spor i AIS-systemet som en frihåndstegning fra vuggestuens ældste årgang.

Trafikstatistik
Der kan også laves trafikstatistikker på lagrede data. Man trækker en linie på skærmen. Herefter tæller den de skibe, der passerer linien, og den registrerer hvor på linien, skibene passerer, og i hvilken retning. Det er et vigtigt værktøj til at udarbejde analyser af trafikken på stedet.

Og det kan bruges til at registrere near-miss-situationer, hvor to skibe med AIS er tættere på hinanden, end trygt er, og til at... mulighederne er flere end en enkelt person kan forestille sig.

Der skal enorm kapacitet til at rumme så mange data, og stærk computerkraft til at håndtere dem. Softwarefirmaet Gatehouse har haft universitet hjemme i Ålborg til at hjælpe sig med at udvikle systemer, der optimerer lagringen i hukommelsen og søgningen i den.

Vi er langt foran
- Vi er langt foran alle andre med det her system, siger Farvandsvæsenet Jens Peter Hartmann.

Her sigter han ikke bare til fase to af det danske AIS-system. Han tænker også på samarbejdet mellem alle landene rundt om Østersøen og Norge om HELCOM.

Det er et samarbejde om at samle og udveksle AIS-informationer mellem de pågældende lande. De bliver formidlet på en Internetportal og præsenteret på samme måde som det danske AIS-system - blot ikke helt så detaljeret. Opdateringen sker ”kun” hvert sjette minut, og der kan kun laves trafikstatistik på nogle faste passagelinier, som er sat op i systemet på forhånd. Men lige som det internt danske system system kan det vise de skibe, der er i farvandet og de informationer, der fremgår af skibenes AIS.

Det er Farvandsvæsenet, der er operatøren på HELCOM, og det er softwarefirmaet Gatehouse, der har udviklet softwaren. HELCOM går i officiel drift 1. juli samtidigt med fase to af det danske AIS-projekt.

Nordsøen
Nordsøen vil før eller siden få et tilsvarende system, forudser Jens Peter Hartmann. Faktisk er Farvandsvæsenet i gang med et projekt sammen med en række af de øvrige Nordsølande, der kan blive en forløber for det. Det hedder Safety at Sea og er et system, der skal vurdere risici og udvikle metoder til at styre dem. Også her er AIS-informationerne vigtige som udgangspunkt for udviklingen af systemet. Når de modeller, som udvikles med systemet, og de metoder, som det giver anledning til at foreslå, skal afprøves på virkeligheden, er det igen AIS-informationerne, der kommer i brug.

AIS for EMSA
Den europæiske maritime sikkerhedsorganisation, EMSA, er en opmærksom observatør i HELCOM samarbejdet og i Saftety at Sea projektet, der er finansieret af EU. EMSA har planer om at etablere tilsvarende fælles informationssystemer andre steder i Europa, og det synes Jens Peter Hartmann er en god ide.

- Vi skal gerne både udvikle og drive det for dem, tilbyder han.

Og alt det andet
Som om han og Farvandsvæsenet ikke havde IT nok at se til. Der skal nemlig også gøres forsøg med landbaseret AIS i Grønland, hvor det jo er knapt så ligetil at dække kysten med landstationer.

Så er der er et Safety at Sea-projekt for de nordligste farvande, og så er der lige regeringens ønske om landbaseret sejladsvejledning og lodsning, som der også skal etableres et pilotprojekt for .

Foruden PortNet, et fælles informationssystem for redere, havne, mæglere, myndigheder og andre interessenter i maritim transport om laster og transporter, så papirarbejdet omkring transporterne kan ske med så lidt brug af papir som muligt.

Og jo, så er der jo også lodsbestillingssystemet, som skal lige skal udbydes her inden sommerferien.