Søfart juni 2007

Søfartsmuseet skal ikke kun fortælle historie

-Nutidens søfart er ikke særligt godt kendt af andre end dem, der er i det. Derfor skal et moderne søfartsmuseum ikke bare fortælle om den gang, men også fortælle om det, der er virkeligheden i dag, siger Hans Jeppesen, direktør for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.

Når Handels- og Søfartsmuseet flytter fra Kronborg og over i den ene af de gamle dokke på det tidligere Helsingør Værft, får det langt bedre muligheder for især den sidste del af opgaven – at fortælle om virkeligheden i dag.

Men det bliver uden Hans Jeppesen. Han forlader museet med udgangen af juli og går på efterløn. Han forlader også direktørboligen i den ene ende af museets administrationsbygning på Kronborg og flytter til Limfjordsøen Fur.

-Det gik op for mig, at der var nogle tidspunkter i mit og museets liv, der passede sammen. Jeg meddelte bestyrelsen, at jeg ville trække mig tilbage, så den havde tid til at finde min efterfølger. Det må være næste generation, der skal være med til at bestemme de nye fysiske rammer, siger Hans Jeppesen.

Ny direktør
De nye fysiske rammer er de sidste streger netop ved at blive tegnet til. Fem arkitektfirmaer er i konkurrence om det. De skal aflevere 14. juni. 17. august vil bestyrelsen offentliggøre resultatet af konkurrencen.

Til den tid sidder Hans Jeppesen på Fur. Men om der sidder en ny direktør i hans stol på museet er mindre sikkert. Ansøgningsfristen til stillingen udløb 30. marts, og bestyrelsen har siden talt med mange ansøgere uden at det endnu står klart, hvem det kan blive.

-Kompleksiteten i jobbet gør det vanskeligt at finde den helt rette. Vi skal have en direktør, der både har den museumsfaglige baggrund i orden og som er udadvendt og kan formidle museet, siger Niels Bagge, der er formand for museets bestyrelse.

-Men jeg tror, at den tid vi bruger på at find den rigtige, er vel anvendt, tilføjer han.

Direktør i 25 år
Hans Jeppesen har været direktør på Handels- og Søfartsmuseet siden 1. november 1981. Det er mere end 25 år.

-Det er jo lidt mistænkeligt at være så længe samme sted. Nogen kunne jo spørge: ”Kan han ikke bruges til andet?”, siger han selv.

Selv siger han, at han har haft et privilegeret arbejdsliv. Hele livet har han arbejdet med maritim historie. Han var studentermedhjælp på Orlogsmuseet mens han læste historie og europæisk etnologi ved Københavns Universitet. Som nyuddannet cand. mag. blev han i 1973 museumsinspektør ved Limfjordsmuseet i Løgstør.

Der fra kom han til Handels- og Søfartsmuseet i 1981. Allerede året efter foreslog han bestyrelsen – der den gang hed kommitéen - at overveje at flytte museet ud af Kronborg. Det har været et fast punkt for bestyrelsen siden, indtil det konkretiserede sig til en plan.

Kronborg snærer
-Da museet blev grundlagt i 1915 var det rigtigt at anbringe det på Kronborg, hjemstedet for Sundtolden. Men det er vanskeligt at lave moderne udstillinger i så gamle bygninger.

-Vi kan jo ikke stille en container op nede i slotsgården. Men man kan heller ikke fortælle om moderne skibsfart uden at vise en container, siger Hans Jeppesen.

Et museum skal fortælle historie, men skal gøre det til nutidens mennesker. De kan blive klogere på sig selv ved at se, hvordan tidligere generationer har levet.

Hans egen far mønstrede ud som dreng med en tremastet skonnert fra Troense. Han sluttede sin maritime karriere som skibsfører i ØK og nåede at se begyndelsen af den revolution, som containerne var. Den omvæltning er sket i løbet af et menneskes arbejdsliv. Den er så stor, den ene ende næsten intet har til fælles med den anden. Men noget er der, siger Hans Jeppesen.

-De basale vilkår er de samme. Og det er de basale kundskaber, en søfarende behøver: Gode samarbejdsevner, respekt for andres kompetencer og en vid horisont. Disse egenskaber gælder til enhver tid, siger han.

Fagets ambassadør
Et moderne søfartsmuseum skal også fortælle om nutiden og moderne skibsfart. Det må for Hans Jeppesen gerne være en hjemlig ambassadør for de maritime erhverv – det sted, man går hen, når man vil vide mere om det.

Selv havde han førstehåndskendskab til erhvervet også inden han begyndte at arbejde med det som museumsmand. Dels fra faderen, som var skibsfører i ØK. Dels ved selvsyn. Efter gymnasiet havde han en rejse som hovmestermath med DFDS’ »Samos« i det østlige Middelhav. Det var i 1963 mens Beirut endnu var kendt som Mellemøstens Paris.

Den mulighed for unge mennesker til at stifte direkte bekendtskab med søfarten findes ikke mere. Derfor er det vigtigt at institutioner som Handels- og Søfartsmuseet gør hvad de kan for at fortælle, hvad moderne søfart er.

Brosimulator
Det bliver nemmere i dokken på det kommende Kulturværft i Helsingør. Her får museet omgivelser, der passer til formålet og vilkår, som museet selv bestemmer over.

-Nutiden og de seneste 100 år skal fylde mere. Der bør være en brosimulator, så de besøgende selv kan prøve at manøvrere et containerskib ind i Rotterdam havn, nævner han.

Museet kommer til at ligge i den store af de to dokke på det gamle Helsingør Værft. I den mindre af dokkene skal der være vand, og her håber Hans Jeppesen, at der kan ligge skibe af historisk interesse. For eksempel den gamle dampdrevne slæber og isbryder fra Randers, »Bjørn«.

Web-cam
Han kunne også tænke sig, at forskellige skibe fik web-kameraer ombord, der viser billeder her og nu fra forskellige steder i skibene. Disse billeder kunne gæsterne på museet se, men de kunne også formidles via museets hjemmeside.

I det hele taget får den digitale del museet mere og mere betydning. Af de 100.000 billeder, museet har i sine magasiner, er de 25.000 scannet og registreret og lagt på hjemmesiden, så man kan søge og finde dem der.

Men det er jo slet ikke ham, der kommer til at bestemme det, skynder Hans Jeppesen sig at pointere. Det kan jo være at hans efterfølger vil noget helt andet.

Dansk Søfartshistorie
Et af de store øjeblikke i hans tid som direktør for Handels- og Søfartsmuseet var en solbeskinnet forårsdag i 1997, da første bind af Dansk Søfarts Historie blev præsenteret. Det foregik i riddersalen på Kronborg, og det blev overværet af den kongelige familie.

Hans Jeppesen var med til at redigere og skrive værket, der er på syv bind.

-Et fundamentalt værk i beskrivelsen af søfartens historie i Danmark, siger museets bestyrelsesformand, Niels Bagge, der nævner det som en af Hans Jeppesens væsentligste indsatser på sit felt.

Og så nævner Niels Bagge Skibsbevaringsfoden, som Hans Jeppesen har været formand for siden den blev etableret i 1986.

-Den har gjort et kolossalt arbejde og har reddet mange gamle træskibe inden de gik til eller forsvandt til udlandet, siger Niels Bagge.

-Spændende og kompliceret, siger Hans Jeppesen selv om den opgave at få så gamle skibe til at blive ved med at sejle på forsvarlig vis, uden at det gik ud over de kulturhistoriske værdier.

Eller sagt på en anden måde: skibene må ikke være lige så farlige at sejle med, som de var i gamle dage. Men de skal alligevel helst være som de var den gang.

Har gjort det godt
Indtil for fem-seks år siden lå museets samlinger på magasin i et fugtigt kælderrum på Kronborg. Nu er det flyttet til moderne, klimastyrede lokaler i udkanten af Helsingør. Alt, der kommer til magasinet, bliver frosset ned til minus 40 grader i to døgn, så alle mikroorganismer kan blive slået ihjel. Det nævner Niels Bagge også som en af Hans Jeppesens fortjenester.

-Han har gjort det godt, siger Niels Bagge.