Søfart september 2007

Den gang var der orkaner

17 ældre herrer besøgte skoleskibet »Danmark«, da det 12. september vendte hjem fra sommerens togt. Det var 60-års jubilarer fra togtet i 1947.

-I fire dage lå vi underdrejet i en orkan i Nordatlanten.

-Nej, det var fem.

-Det var den gang bramråen på krydsmasten knækkede.

17 60-års jubilarer fortæller om deres togt med skoleskibet »Danmark« i 1947. De sidder på Cafe Amsterdam på hjørnet af Cort Adelersgade og Holbergsgade i København. Stedet er valgt, fordi Amsterdam var første havn på togtet.

Orkanen i Nordatlanten mødte de på hjemrejsen fra det tidligere Dansk Vestindien til Dover.

-Vi lå og red stormen af med kun det smalle undermærssejl på stormasten.

-Vi måtte ikke komme på dækket, for ikke at blive skyllet ud over siden, når søen slog ind over os.

-Vi hældte tran ud af lokummerne under bakken for at dæmpe søen.

De 17 mænd er det andet hold elever på »Danmark« efter skibet vendte tilbage til Danmark efter 2. Verdenskrig, men de er det første hold, der fejrer 60-års jubilæet. De mødtes første gang for ti år siden til 50-års jubilæet. Da var 41 mand. Denne gang var der 17, der kunne komme. De er mellem 75 og 81 år.

42 dage i søen
Og de mindedes den lange rejse fra Vestindien til Dover. 21 dage var den beregnet til. Den tog det dobbelte på grund af meget dårligt vejr.

-Den friske proviant slap op, husker Henning Thalund, der senere blev forstander for Svendborg Søfartsskole.

-Vi måtte leve af havregryn om morgenen, ris og karry til middag og makaroni til aften. Nogle dage blev kosten varieret. Så fik vi makaroni til middag og ris og karry til aften, fortæller han.

-Der gik to år før jeg spiste ris eller makaroni igen, tilføjer Harald Pedersen.

Nogle gik i land
Alle fortsatte til søs, men ikke alle lige længe. Henry Lovdall Kromann, der arrangerede 60-års jubilarernes sammenkomst, er en af dem, der gik i land.

-Jeg ville gerne, men min far var imod det. Han var selv skipper fra Marstal, og han vidste, hvad det betød af afsavn, siger Henry Kromann.

Han tog dog til søs, men da han forliste med tremast-skonnerten »Nordstjernen« ved Shetlandsøerne, var det slut. Henry blev elektronikingeniør.

En anden af de 17, Kurt Robertsen, kom til at køre sporvogn i København. Efter »Danmark« fortsatte han til søs til han var matros. Men så søgte han ind til Københavns Sporveje og blev vognstyrer og senere også buschauffør.

Sammen i »Selandia«
To af de 17 har også sejlet sammen efter »Danmark«. Det var i det kombinerede passager- og fragtskib, »Selandia«.

- Jeg var letmatros og han var jungmand, siger Harald Pedersen og peger på sin sidemand.

-Det var den gang vi sejlede en norsk damper ned i Oslo-fjorden, husker sidemanden, Niels Winther Petersen.

-Vi ramte ham i siden. Efter vi havde ramt ham, fortsatte vi langsomt frem for at holde nordmanden oppe til alle ombord var reddet. Så bakkede vi, og damperen sank på fem minutter.

-Vi havde lods ombord og gik fuld fart frem, selv om der var tåget. Kaptajnen blev degraderet til de sorte skibe, fortæller Harald Pedersen.

-Jeg mødte ham senere i »Malacca«.

Harald Pedersen havde hele sit arbejdsliv til søs. Han sluttede karrieren i 1994 som lods på Limfjorden.

Niels Winther Petersen blev sætteskipper, men måtte gå i land, da han fik dårligere syn. Den gang måtte en navigatør under 40 år ikke bruge briller. Han blev teknisk assistent på Frederiksberg Rådhus.

Dejligt med nostalgi
-Det er dejligt med nostalgi, når man er kommet op i årene, siger Harald Pedersen som sin begrundelse for at mødes med sine gamle skibskammerater fra »Danmark«.

-Det er jo en oplevelse, der har haft stor indflydelse på vores liv, siger arrangøren af træffet, Henry Lovdall Kromann.

Det lærte de
-Vi lærte at samarbejde, og vi lærte at stå på egne ben, forklarer han.

-Og så lærte vi at tage hensyn til andre, føjer Henning Thalund til.

-Og at høre efter og gøre, hvad der bliver sagt, siger Henning Jensen. Han blev politimand efter en halv snes år til søs.

-Og så lærte vi, at der er andre kulturer og andre måder end den danske. Det har jeg haft megen glæde af de 14 lande, hvor jeg har arbejdet, siger Henry Kromann.

-Vi lærte også at omstille os, siger Uggi Nyborg.

Han sluttede sin maritime karriere på det skib, som Radio Mercur sendte fra i Øresund, »Lucky Star«. Da det var slut, gik han i land. Han kom til Regnecentralen og blev en af Danmarks første EDB-programmører. Det var i 1963 – næsten mens EDB-programmer endnu blev skrevet med runer.

Reception ombord
60-års jubilarerne sluttede dagen med en reception i deres gamle skoleskib. Forinden var de nuværende elever på »Danmark« blevet manet til respekt for de gamle drenge med den oplysning, at al badning den gang kun foregik i koldt havvand.

Før modtagelsen ombord, tog de 17 en tur med havnerundfarten ud forbi Esplanaden, hvor »Danmark« lå, for at hilse på deres gamle skib fra søsiden.

-Kunne du gå lidt tæt på, spurgte Henry Kromann skipperen på rundfartsbåden »Tinsoldaten«.

-Selvfølgelig, svarede han.

-Jeg var selv med »Danmark« i 1962.