November 2005

 Lars var Tarzan for alle andre

Lars var avisbud på Kalundborg Folkeblad og svingede op foran havnekontoret med dagens avis. Han hørte råb fra vandet, og han for hen til kajen og så her en mand ligge nede i vandet og kæmpe for sit liv. Lars løb ud i en båd og fik tag i manden, mens han råbte om hjælp. Det lykkedes at holde ham, indtil flere kom til og kunne hjælpe med at trække den gennemvåde, tunge mand op af vandet. Da besluttede Lars, at han skulle være læge eller Falckredder.

Efter et halvt år i gymnasiet nogle år senere, indså Lars, at det ikke var læge, han skulle være. 18 år gammel blev han Falckredder.

Flere år senere blev han og hans makker kaldt ud til en tre-årig dreng, der var fundet livløs i et badekar. De kørte op gennem Odsherred med horn og lamper. Lars kørte, og undervejs havde de forbindelse med familien, som de og gav råd om genoplivning. Da de nærmede sig, opdagede Lars, at det var en adresse, han kendte. Og da de kom frem ”med 30 meter bremsespor”, så han, at det var gode bekendte.

De fik drengen ud i ambulancen, og makkeren overtog genoplivningsforsøgene ude i bårerummet. Moderen kom med på forsædet hos Lars. Han kørte udrykning hele vejen til Holbæk med venstre hånd ens han holdt om den fortvivlede moder med højre.

- Jeg har aldrig lavet skader under udrykning, men den dag rev jeg sidespejlene af tre biler, siger han.

På sygehuset overtog lægerne genoplivningsforsøgene, men de måtte give op. Drengen var død. Det blev Lars, der fortalte det til moderen. Han kan høre skriget endnu.

For sent til psykologhjælp
Efter sådan en oplevelse, er det almindelig praksis, at redderne får fri og får tilbudt en samtale. Men da de kom ned til bilen, stod den og blinkede med et nyt opkald. Det var en større færdselsulykke med både dræbte og kvæstede. Så det var bare af sted igen og tilbage til sygehuset med ofre og ud igen efter mindre svært tilskadekomne. Og så var der lige nogle dialysepatienter, der skulle køres hjem, og så var dagen gået, og formiddagens oplevelse trængt i baggrunden.

Indtil otte måneder senere. Så mente Lars' kone, at han var blevet for mærkelig. Han gik til sin stationsleder og bad om hjælp fra en psykolog.

- Desværre, sagde stationslederen. Du kommer to måneder for sent. De første seks måneder efter en hændelse tilbyder Falck gratis psykologhjælp. Derefter må man selv betale.

Så Lars måtte klare sig selv, og det gjorde han. Med alkohol. Sådan gjorde man i hans familie.

- Jeg så mig selv som den eneste i min mors familie med hus og arbejde og regelmæssigt liv. Og så blev jeg alligevel som dem, siger han.

Han drak ikke på arbejde. Han drak, når han var kommet hjem, eller når han var på vej hjem fra arbejde. Han drak øl, og han drak mange.

Holdt op hos Falck
Til sidst holdt han op hos Falck. Ikke på grund af alkohol. Han kunne bare ikke holde til det længere. Det var ryggen, der fik skylden. Han havde været ude for et par arbejdsulykker, der havde givet nogle skader. En gang var understellet under en båre klappet sammen, mens han var ved at flytte en patient på den. En anden gang faldt en jernstang ned fra garageloftet på Falck-stationen og ramte ham på skulder og ryg.

Lars fik i stedet arbejde på en fabrik. Men oplevelserne fra Falck forfulgte ham. Han kunne ikke bade sin lille datter uden at mærke duften af nybagte boller. Moderen til den treårige dreng i Odsherred havde været ved at bage boller, da drengen druknede i sit badekar, og huset duftede endnu af bollerne, da Falck-folkene kom der til.

Nu ventede han ikke længere med at drikke til han kom hjem fra arbejde. Han kunne også være beruset på arbejde. Et par gange blev det opdaget. Han meldte sig syg - begrundelsen var ryggen - og til sidst blev han afskediget på grund af sygdom.

Det var i oktober 2003. Da sagde hans kone stop. Nu måtte drikkeriet høre op. Og Lars, der altid har gjort alt for andre, gik til Misbrugscentrets rådgivningscenter i Kalundborg. Her fik han antabus og medicin til at tage de værste abstinenser, når han holdt op med at drikke. Den 28. oktober 2003 blev han ædru.

Ædru
Rådgivningscentret i Kalundborg vidste, at antabus ikke var tilstrækkeligt, og henviste ham til Misbrugscentrets Dagbehandling for alkoholmisbrug i Slagelse. Her mødte han den 1. november.

Den første dag skulle alle skrive nogle punkter for, hvad deres mål var, og hvordan de ville arbejde på at nå dem. Lars skrev ikke en liste med punkter, men en hel mindmap med over 40 ben.

Da han kom hjem om aftenen, fortalte han begejstret sin kone om den første dag på dagbehandlingen. Det første hun svarede ham var: ”Jeg vil skilles.”

Lars gik i sort. Han tog den ene bil og kørte rundt på må og få og endte i Slagelse, hvor han indlogerede sig på hotellet ved stationen. Dagen efter mødte han op på dagbehandlingen igen.

Her var det hans tur til at fortælle sin historie til medkursisterne. Det åbnede for alle sluser, og for første gang fik han fortalt hele sin historie.

I en uge kom han ikke hjem. Han overnattede på hotellet, indtil hans kone spærrede hans dankort. Derefter sov han, hvor kan kunne komme til det. I udstillede legehuse på byggemarkeder, for eksempel. Det var et tip fra nogle af hans medkursister.

Sprut og piller
I anden uge af kurset kom en sygeplejerske og fortale om blandingsmisbrug af piller og alkohol.

- Det var kun mig, hun talte om. I halvanden time talte hun kun til mig, sådan følte jeg det, siger Lars.

For Lars tog også smertestillende medicin på grund af de skader, han havde fået i ryggen. Men han var oppe på syv gange normal dosis. Når han drak, sparede han på pillerne. Til gengæld tog han for sig af pillerne, når der var perioder, hvor han ikke drak.

Lars blev klar over, at han også skulle holde op med pillerne, hvis han ville være helt uafhængig. Og han besluttede, at han heller ikke være afhængig af anden medicin, så han holdt også op med antabus. Det skulle ikke komme an på et hjælpemiddel, om han drak. Han besluttede, at han aldrig ville drikke mere, og han besluttede, at han ville gøre det for sin egen skyld. Ikke for sin kones eller for nogen andens.

- De 40 ben på den mindmap, jeg havde tegnet den første dag, skrumpede ind, og tilbage blev jeg selv. Hele mit liv har jeg været opmærksom på andre. Nu blev jeg opmærksom på mig selv, siger Lars.

Lærte at bede om hjælp
Det vigtigste, han lærte på dagbehandlingens seks undervisningsuger, var at indse, når han har brug for hjælp, og søge hjælp fra andre, når han behøver det.

Da kurset var slut, begyndte det hårde arbejde med at skulle se virkeligheden i øjnene og konfrontere problemerne i stedet for at dulme dem i alkohol. Derfor betød det meget for Lars, at det var et dagtilbud han gik på, og ikke et ophold afsondret fra hans daglige liv. Han kom hjem hver dag og kunne sætte det, han lærte på kurset, i relation til sin dagligdag.

Økonomien lå i ruiner. Det samme gjorde ægteskabet.

Han havde genoptaget samlivet med sin kone efter en uge på hotel og på gaden i Slagelse. Men et halvt år senere meddelte hun, at hun stadig ville skilles. De gik hver til sit, og hun tog deres datter på fire år med sig. Han beholdt huset, hun fik møblerne.

Han fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk afdeling i Holbæk, men udskrev sig selv efter en uge. Han havde besluttet ikke mere at ville have medicin og ville ikke begynde på det i en psykiatrisk behandling. Men han tog imod behandling af en psykolog og gør det endnu.

Han fik nyt arbejde, men mistede det igen efter et halvt år.

Og han oplevede seks bratte dødsfald i den nærmeste familie.

Alt sammen i løbet af det samme år, 2004.

Holder fast
Men han holdt fast i sin beslutning om aldrig at drikke mere. Den 28. oktober, den dag han blev ædru i 2003, fejrede han både i 2004 og 2005 ved at besøge Misbrugscentrets dagbehandling i Slagelse.

Han har fået nyt arbejde, og økonomien er under kontrol, så han nu er ude af Riibers.

I sommeren 2005 blev han kørt ned. I en rundkørsel gled han i en sjat spildt olie på sin scooter. Han væltede og blev kørt over af en bil, der kom lige bagved. Han fik hjernerystelse og brækkede skulderen.

- Jeg er heldig. Jeg er stadig levende, sagde han, da han ringede til sin mor fra hospitalet for at fortælle om det.

- Er det ikke noget jeg dør af, er det godt for mig, siger Lars.