Juni 2004

Det gør godt at arbejde,
selv om det gør ondt

Duften af nybagt chokoladekage fylder rummet. Omkring et spisebord venter seks beboere på den skærmede enhed, Blomstergården, i Dianalund. Ved køkkenbordet står social- og sundhedshjælperen, Susanne Sørensen, og betragter bradepanden med kagen.

- Nej, skal vi have chokoladekage, siger en af beboerne på vej ind i rummet og hen forbi køkkenbordet.

- Ja, men den har vist fået lidt for meget i ovnen, siger Susanne.

Men beboeren tager ikke notits af forbeholdet.

- Vi skal have chokoladekage, siger hun til de andre.

Susanne Sørensen siger, at hendes arbejde er at skabe glæde. Hun hjælper de demente beboere på Blomstergården med at spise, og hun synger med dem, maler med dem og er med i de andre aktiviteter, der skal hindre dem i at falde hen.

- Det er det, jeg brænder for, siger hun. Fysisk gør det ondt, når jeg er på arbejde, men psykisk får jeg det godt.

Susanne arbejdsdag er på fire timer, så kan hun ikke mere. Hun har ondt hver dag, fordi hun går med en kombination af diskusprolaps, arvæv efter tidligere operationer for diskusprolaps og slidgigt. En dag i december mistede hun følelsen i benene og blev indlagt på sygehuset. Følelsen kom tilbage, men Slagelse Sygehus måtte meddele, at det ikke kunne gøre mere for hendes ryg.

Hun kan ikke arbejde mere på almindelige vilkår. Men arbejde vil hun, og i midten af april begyndte hun i arbejdsprøvning på sin gamle arbejdsplads. Hun håber, at det vil føre til et flexjob, når hun er færdig med arbejdsprøvningen til august.

Andre bliver fyret

Susanne er heldig. Hun bor og arbejder i Dianalund kommune. FOA Slagelse kender til andre kommuner med mindre indfølende reaktioner på medarbejderes sygdom. En medarbejder i ældreplejen i en kommune - lad os kalde den Storebælt - beskadigede sin skulder i december sidste år, altså næsten samtidigt med at Susanne mistede følelsen i sine ben. Skaden skete derhjemme, men den gjorde, at hun ikke kunne arbejde.

Skaden krævede sygehusbehandling, og den kunne hun ikke få før sidst i marts. Kort efter hun var udskrevet, blev hun kaldt til samtale på sin arbejdsplads. Den mundede ud i et brev, der varslede, at kommunen var indstillet på at fyre hende med fratræden ved udgangen af august. Det brev tog hun med til FOA Slagelse.

Her gik faglig sekretær Inger Marie Nielsen til kommunen, og det bedste hun kunne opnå var et tilsagn om, at medarbejderen kan få lov til at søge sin egen stilling, hvis hun er i stand til at genoptage sit arbejde på fuld tid senest 4. august. Det er fire uger inden hun skal fratræde med udgangen af august. Til den tid regner Susanne i Dianalund kommune med at vide, om hun kan klare et flexjob.

Delvis raskmelding

I Dianalund kommune er sigtet at fastholde medarbejderen, siger socialrådgiver Jamal el Havari på kommunens dagpengekontor. Allerede fjorten dage efter en medarbejder har meldt sig syg, tager medarbejderens chef kontakt for at høre, hvordan det går og hvordan udsigterne er. Formålet er at finde ud af, om medarbejderen kan melde sig delvis rask og begynde at gå på arbejde i begrænset omfang eller med nogle andre opgaver.

Også det, har Susanne Sørensen haft glæde af. I april sidste år mistede hun sin mand. Hun gik fuldstændigt ned og måtte melde sig syg. Men arbejdspladsen tog fat om hende og Susanne begyndte at arbejde igen på nedsat tid.

- Det var dejligt at kunne komme på arbejde og komme til også at tænke på noget andet og ikke bare gå derhjemme alene, siger Susanne. Hun arbejdede på nedsat tid i tre måneder, inden hun kunne vende tilbage til sine vante 32 timer.

- De allerfleste vil meget gerne i gang igen, siger Lise Pade, der er leder af ældreplejen i Dianalund kommune. De kan komme og sige, at nu vil de gerne i gang igen. Så bliver vi måske enige om, at de lige starter på et lidt lavere niveau først. Andre skal måske igennem en samtale for at finde frem til, at en delvis raskmelding kan være en god vej tilbage til arbejdet.

- Men kun når de selv følger det, pointerer Lise Pade, ingen bliver presset. Selv om det naturligvis indgår blandt de muligheder, der drøftes under samtalen, at langvarig sygdom også kan føre til afskedigelse.

Aftalen er, at medarbejdere på delvis raskmelding er på fuld kraft i de timer, de er der. De timer, de ikke er der, bliver dækket af afløsere. På den måde er der ingen, der behøver at se skævt til nogen. De raske behøver ikke at arbejde ekstra for de syge, og de syge kan gå hjem med god samvittighed, når de har arbejdet de timer, de skal.

Dianalund som forbillede

Meningen er, at den delvis raske til sidst skal blive helt rask og arbejde fuldt og uindskrænket som før. Er der ikke udsigt til det, giver Jamal og hans kollega, Gitte Andersen, på kommunens dagpengekontor sig til at tænke på andre muligheder: revalidering, beskæftigelse på særlige vilkår - eller, hvis ikke andet er muligt, pensionering.

Hos FOA Slagelse siger konsulent Tommy Carlsen, at Dianalund kommune kunne tjene som forbillede for de fleste andre kommuner, som afdelingen kender til.

- De tager fat rimeligt hurtigt, og de får sat alle parter sammen, så problemerne bliver ordentligt belyst, siger Tommy Carlsen. Her er det kommunen, der tager teten, hvor vi i de fleste andre kommuner oplever, at det er os, der må gøre noget for at sætte gang i sagerne, så medlemmerne kan få den samtale om deres sygdom, som de har krav på inden otte uger fra deres sygemelding.

Alle i Dianalund kommune, der har været syge i mere end seks uger, står på Jamal el Havaris liste. Den bliver opdateret en gang om ugen, og alle nye, der dukker op på listen, bliver med det samme bedt om en udvidet lægeerklæring. Herefter kan han se, hvem der bare skal have lidt mere tid til at blive rask, og hvem, der skal sættes noget i gang for. Det får de et brev om.

- Her skriver vi, at folk har ret til at søge bistand hos deres fagforening. Faktisk tilbyder vi selv at kontakte fagforeningen, hvis folk vil have det, siger Jamal el Havari. Det er hans erfaring, at folk er bedre forberedt på situationen, når de har talt med deres fagforening, inden de kommer til mødet med kommunen. De har talt deres muligheder igennem med fagforeningen, så mødet med kommunen bliver mere frugtbart.

Flexjob

Flexjob er en mulighed, der bliver gjort stadigt mere brug af. Det er billigere for kommunen, fordi det blandt andet sparer pension. Mere end halvdelen af flexjobberne i Dianalund kommune ville være pensionister, hvis ikke de havde flexjobs, skønner Jamal el Havari.

Men først og fremmest giver flexjobs et bedre liv, siger både Jamal og Susanne Sørensen:

- Man føler, at man er noget værd, siger hun.

Der er dog en grænse for, hvor mange flexjobs, der er plads til på en arbejdsplads, siger ældreplejelederen Lise Pade.

- Vi kan ikke bære, at ender med, at det kun er en lille elite, der kan tage de tunge opgaver. Det bliver for hård en belastning for dem, og så bliver de også syge, og så er vi inde i en ond cirkel.

For hende er flexjobs og delvise raskmeldinger en god måde at få folk tilbage i arbejde på. Den sikrer, at den erfaring og den indsigt, som medarbejderne har, ikke går tabt for arbejdspladsen. Og det giver tryghed på arbejdspladsen, at de øvrige medarbejdere kan se, at arbejdspladsen ikke er ligeglad med dem.

Susanne Sørensen håber, at der bliver et flexjob til hende blandt de demente på Blomstergården.

- Her kan man give noget til andre, og man får så meget igen, siger hun.