November 2004

De frivillige gør arbejdet
på Kongehavecentret

Birthe Madsen tager imod i receptionen på Kongehavecentret i Slagelse. Det gør hun tre - fire timer to gange om ugen. Lønnen er den kaffe, hun kan drikke, mens hun er på arbejde. Birthe Madsen er en af de 80 - 90 frivillige medarbejdere på Slagelse kommunes dagcenter for pensionister, Kongehavecentret.

Før var hun rengøringsassistent og medlem af FOA. Nu er hun pensionist og bruger af centret. Og så passer hun altså receptionen to gange om ugen. Gjorde hun og andre frivillige ikke det, ville der ikke være nogen reception. Den er der kun, fordi der er frivillige, der vil passe den.

Bag disken i Kongehavecentrets café ved siden af receptionen står Else Jensen og Henry Nielsen. Else har ansvaret for eftermiddagskaffen, og det har hun en dag om ugen. Henry er på ”diverse/opvask”, men kan da også lægge en lagkage sammen, hvis det skulle være. Han arbejder i caféen to halve og en hel dag om ugen. Foruden at han også stiller borde op og henter gevinster til banko.

Dejligt, der er brug for os

Else og Henry får heller ikke andet for det end den kaffe, de kan drikke. Men de får noget at lave, og det er det, der er meningen.

- Det er dejligt at mærke, at der er brug for os, siger Henry Nielsen, der er ene, og har været det i godt et års tid.

- Det er sværere at blive siddende der hjemme i lænestolen og synes, det gør ondt, når man ved, at der er nogen, der regner med, at man kommer, siger lederen af Kongehavecentret, Ruth Bek-Pedersen.

- Det giver mennesker bedre livsindhold at kunne gøre noget for andre, siger Slagelses borgmester, Lis Tribler (S).

Borgmesteren glad for frivillige

Set fra borgmesterstolen yder de frivillige værdifulde bidrag på de områder, hvor de er aktive. Hun nævner som eksempel telefonkæder, men tænker også på andre områder. Hun mener, at frivillige på nogle punkter kan noget særligt.

- Frivillige kan somme tider gå ind ad andre døre, end de professionelle, fordi de professionelle kan være bundet af rammer og regler. Ofte rammer og regler, som vi politikere selv har sat, siger Lis Tribler.

På Kongehavecentret kan de syv ansatte medarbejdere slet ikke erstatte de mere end ti gange flere frivillige, og de prøver heller ikke på det. De ansatte er der for at få stedet til at fungere efter sit formål. Og formålet er med souschefen, Susanne Rasmussens, ord i kort form: ”at forhindre folk i at komme på plejehjem eller sygehus.”

Aktivitet og arbejde

Midlet er aktiviteter, som brugerne kan deltage i. Eller at være instruktør i for de andre brugere. I EDB, for eksempel, hvor Lissi Drews er i færd med at lære at sende e-mails til sin søster i Canada, og Else Larsen er ved at finde ud af at chatte, begge under Stig Sonne Andersens tålmodige instruktion. Eller knipling eller stenslibning eller et foredrag om det gamle Slagelse. Alle aktiviteter udspringer af udbud og efterspørgsel blandt brugerne indbyrdes. Ingen instruktører kommer ude fra.

Medarbejderne er dog med til at lede nogle af aktiviteterne. Det ene af FOAs to medlemmer på centret, Vilhelm Petersen, står blandt andet for stavgang. Det andet FOA-medlem, souschefen Susanne Rasmussen, står for rejsegruppen. Den arbejder nu på en rejse til Harzen i august. Hun leder og fordeler, og gruppens medlemmer gør arbejdet.

Og så er der de praktiske opgaver med håndværk, husavis og reception og café - hvor strygning af forklæder er en af funktionerne, fordi en af brugerne ikke kunne lide at se krøllede forklæder og derfor tilbød at stryge dem. Alle, der melder sig som frivillig, forpligter sig også til at komme i det omfang, man har aftalt. Kan man ikke komme, melder man afbud, og så bliver der tilkaldt en anden frivillig. Kun yderst sjældent bliver det nødvendigt at lade en medarbejder træde til.

I weekenderne er Kongehavecentret helt uden personale. Så er de frivillige alene, der passer alle funktioner.

Medarbejderne får det til at ske

Medarbejdernes opgave er at sørge for, at alle kan være med, og at tingene foregår i fred og fordragelighed.

- Hvis det var helt brugerstyret, ville halvdelen ikke komme, siger lederen, Ruth Bek-Pedersen.

- Uden personalet ville den svage gruppe holde sig væk, føjer souschefen, Susanne Rasmussen til.

Den svage gruppe kan være brugere, der kræver særlige hensyn. Dem skal personalet bane vejen for. Det kan også være brugere, der har hygiejneproblemer, som får de øvrige brugere til at undgå dem. Det må personalet også tage sig af.

- Vi spørger ikke, hvad folk fejler, men hvad de kan, siger Ruth Bek-Pedersen. Vi har en bruger med halvsidig lammelse, der kan arbejde i køkkenet. Hun gør det sammen med en anden, der kan bruge sine hænder, men ikke rigtigt ved hvordan. Brugeren med lammelsen instruerer brugeren med hænderne, og så lykkes det.

Grænsen går ved pleje

Men i princippet skal brugerne i Kongehavecentret være selvhjulpne. Er de afhængige af hjælp, må de selv medbringe den.

- Vi kan ikke have frivillige til personlig pleje, siger Ruth Bek-Pedersen. Det er ikke værdigt, at en bruger skal være nødt til at bede en anden bruger hjælpe sig på toilettet.

Her sætter borgmester Lis Tribler også grænsen. Sådanne opgaver skal udføres i et ansættelsesforhold, hvor et ansvar kan gøres gældende. Dem må kommunen ikke give fra sig.

- Vi skal sørge for, at de svageste ikke falder igennem. Og så må vi heller ikke drive rovdrift på de frivillige, siger hun.