Juni 2005

Blodbanken er både
fabrik og frisørsalon

Blodbanken er en mellemting mellem en fabrik og en frisørsalon. Det fik Tine Gundersen at vide, da hun søgte arbejde på blodbanken på Slagelse Sygehus.

En fabrik fordi der foregår en produktion. Blodbanken på Slagelse Sygehus behandler blod fra hele Vestsjællands Amt. Her bliver blodet adskilt i tre dele: Røde blodlegemer, der bliver sendt tilbage til de andre sygehuse og brugt til blodtransfusioner, plasma, der bliver solgt til medicinproduktion, og blodplader, der bliver brugt til at standse blødninger.

En frisørsalon, fordi der bliver snakket. Donorerne skal have det rart, mens de ligger og bliver tappet. Der skal hygges om dem og medarbejderne skal være oplagte.

- Har man en dårlig dag, må man gå ud i produktionen og lade en anden komme ind til donorerne, siger Tine Gundersen.

Hun er en af de fire social- og sundhedsassistenter, der arbejder i blodbanken på Slagelse Sygehus. De tre andre er Lone Johnsen, Mette Harreboe og Helen Hansen. De er den største faggruppe på blodbanken. Foruden dem er der tre sygeplejersker og to bioanalytikere. Men alle laver det samme bortset fra laboratoriearbejdet, som er bioanalytikernes speciale.

- På det her område kan vi det samme som sygeplejerskerne, siger Tine Gundersen. Vi har ikke veneadgang i vores uddannelse, men de har sygeplejerskerne heller ikke. Det lærer vi her. Veneadgang er at stikke i blodårer, tilføjer Tine Gundersen, da hun ser rynkerne i journalistens pande.

Første SSA for fem år siden
Det er langt fra alle blodbanker, der har social- og sundhedsassistenter. I Slagelse var Mette Harreboe den første, da hun kom der som vikar for fem år siden.

Der er rift om jobbene i blodbanken, for det er et af de få steder i sygehusvæsenet med almindelige arbejdstider og uden vagter. Og så er det raske mennesker, man har med at gøre.

Lone Johnsen indrømmer, at det kan være noget mærkeligt noget at sige, når det er syge mennesker, man har uddannet sig til at arbejde med. Men selv om man er professionel, bliver man psykisk påvirket af at have med syge mennesker at gøre.

- En gang imellem kommer man ud for ting, der går rent ind, siger hun.

Selv om det er på afstand, er sygdom og ulykke også en realitet for blodbanken. Når de kommer om morgenen og ser, at der er svundet godt i lageret, kan de jo godt regne ud, hvad der er foregået. Og de har faste kunder, som de kender på navn. Det er kræftpatienter, der skal have røde blodlegemer.

- Når der i en periode er et særligt træk på blodlegemer til en bestemt patient, ved vi, at han nok ikke har det særligt godt, siger Tine Gundersen.