Søfart, september 2005

Maritim efterskole kan være
starten på en søfartskarriere

Freja Hirshals fra Ringe vil være skibsfører. Hun vil med skoleskibet »Danmark« og tage HF-søfart i Marstal og så vil hun søge ind i et rederi som aspirant. Hun er 16 år og elev på Sydlangelands Maritime Efterskole i Bagenkop.

Det er Trine Jørgensen fra Lolland også. Men hun vil ikke til søs. Hun går der, fordi der var plads, da hun skulle på efterskole. Hendes værelseskammerat, Nanna Lyck fra Als, ved endnu ikke, om hun vil til søs.

Men det vil Sydlangelands Maritime Efterskole hjælpe hende med at finde ud af. Ikke for at lokke hende til søs, men for at hun kan finde det, der passer hende.

- Det bliver sværere og sværere for de unge at vælge. Der står en hel vifte af muligheder åbne for dem, siger forstanderen, Knud Gether. Målsætningen er, at alle, der gennemfører opholdet på SME, går ud til en uddannelse eller et arbejde.

40 pct. af dem fortsætter til søs. 25 af det seneste hold elever går på HF-søfart i Svendborg og Marstal og otte eller ni er med skoleskibet »Danmark«.

- Vi sparer erhvervet for dem, der lige kommer inden for døren og vender om igen på måtten, siger Knud Gether.

25 år siden
Det var en af de ting, der for 25 år siden fik ham på den ide at etablere en maritim efterskole. Han var lærer på Svendborg Søfartsskole og så, at 80 pct. af eleverne aldrig fortsatte til søs.

En anden ting var, at han kunne se, at mange af elevernes skolekundskaber var mangelfulde og ikke stod mål med de stigende krav, søfarten stillede til de søfarende.

Han kom til det resultat, at der var brug for en efterskole, der kunne give de unge mennesker en forsmag på, hvad søfart er og samtidigt give dem Folkeskolens 9. og 10. klasses afgangsprøve. Og den kunne lige så godt ligge på Sydlangeland, hvor han selv boede.

I oktober 1980 kaldte han interesserede til møde i Bagenkop for at orientere om ideen og høre, om nogen ville være med. 90 mødte op og i løbet af kort tid havde 100 lokale meldt sig ind i skolekredsen.

Falleret motel
I august 1981 mødte det første hold på 76 elever i det tidligere Bagenkop Motel. Det var gået konkurs og lå halvt som ruin og halvt som ferielejligheder. Køkken og spiserum var solgt fra som sommerrestaurant.

Men Knud Gether og skolekredsen havde fået sat skik på ruinen og fået et arrangement, så skolen kunne bruge ferielejlighederne i skoleåret (de skulle bare rigges om til feriebrug efter hvert skoleår og tilbage til skolebrug efter hver sommerferie). De havde bygget en fløj med undervisningslokaler og fået en aftale om at skolen kunne gå over at spise de daglige måltider i sommerrestauranten.

Det holdt ikke længe, så overtog Sydlangelands Maritime Efterskole det hele og har siden bygget mere til. Da Langeland-Kiel-linien lukkede, overtog SME også rederiets kontorbygning på den anden side af vejen.

100 elever
I august i år begyndte hold nummer 25. Det er på 100 elever - lidt mindre end de 116, som SME har plads til. Skolen mærker også de små årgange og den faldende tilgang til søfartserhvervet. Som noget nyt har SME i år åbnet en afdeling for læsesvage elever. Her går 15 elever, der får særligt intensiv undervisning i dansk på bekostning af nogle af de øvrige fag.

- Vi udviser rettidig omhu og tilpasser os ændrede vilkår, siger Knud Gether.

Som formuleringen antyder, har Knud Gether selv en fortid hos A.P.Møller. Han er maskinmester og sejlede der i nogle år. Hans sidste skib var »Brigit Mærsk«. Da Rederiet mange år senere kom med en gave til den nye maritime efterskole, var det netop klokken fra »Brigit Mærsk«.

- Vi har Rederiets opmærksomhed, siger Knud Gether. Det viser sig, når der skal skaffes undervisningsmateriale. Og det er forekommet, at almenfonden har vist sig velvillig, når der skulle bruges penge til særlige investeringer. Og så peger Knud Gether på billedet af »Axel Mærsk« på væggen. Hjemskrevet i Bagenkop med venlig hilsen.

Dæk, maskine, kabys
Alle elever skal stifte bekendtskab med de tre klassiske kategorier ombord: Dæk, maskine og kabys. Alle lærer navigation og eleverne får mulighed for at tage duelighedsbevis i sejlads som valgfag. Alle har motorlære og lærer at svejse. Og alle har kabystjeneste en uge ad gangen tre fire gange i løbet af et ophold.

Ja, kabystjeneste. For Sydlangelands Maritime Efterskole har naturligvis intet køkken, men en kabys. Eleverne skaffer, og de gør det i messen. Bagefter bliver dørken vasket med vand fra en pøs, og når de trænger til det, bliver skodderne vasket ned.

- Alting flader ud efterhånden. Jeg synes vi skal holde fast i det sprog, vi har for tilværelsen til søs, siger Knud Gether.

Han lægger ikke skjul på, at opholdet på Sydlangelands Maritime Efterskole er opdragelse mindst lige så meget som undervisning.

- Vi voksne skal være faste holdepunkter for de unge og vi skal vise, hvad vi finder rigtigt og forkert, siger han og lader forstå, at det ikke altid kun er de unge, der bliver overraskede over det, men også deres forældre.

Opdragelse til søfolk
Eleverne bliver opdraget til søfolk med begreber som tolerance, disciplin og selvdisciplin er.

- De skal lære at omgås andre på en ordentlig måde, selv om de skal være sammen på en meget lille plads 24 timer i døgnet. Og de skal lære at bære et ansvar og tænke sig om gøre, hvad de skal, siger Knud Gether.

- Og så skal de lære at opføre sig ordentligt og spise med kniv og gaffel, og rejse sig op, når der kommer en gæst.

Hvilket demonstreredes med et bulder af skramlende stole, da Søfarts udsendte uforvarende lagde vejen gennem messen under middagsskafningen.

På gammel sømandsskolevis går eleverne også i uniform. Blå drejlsbukser og buseronne til arbejdsbrug, og blå skjorte med skolens logo, marineblå slips og garbadinebukser og sorte sko til pænt.

- Så slipper vi for alt mærketøjsræset, siger Knud Gether.

Efterskolefag
Foruden de maritime fag og de fag, der hører niende og tiende klasse til, tilbyder Sydlangelands Maritime Efterskole også mere almindelige efterskolefag som sang og musik og video og film. Og jagttegn og golf.

Men eleverne kan naturligvis også lære at dykke og sejle med sejl. Til det er skolen velforsynet med folkebåde og laserjoller. Foruden to travaljer, der hænger i davider på havnen, og fire motorredningsbåde. Og så er der den tidligere fiskerkutter, »Karla«, som bruges til tursejlads.

Den indgår i øvrigt i redningsberedskabet under Bornholms Mariendistrikt. Og det er mere end en gang forekommet, at skolens har måttet bemande den med lærere og elever for at sejle ud og bjerge forkomne tyske lystsejlere til land.

Lærerne
Det første år var Knud Gether alene om forberedelserne til den nye efterskole. Tre af de lærere, han ansatte til skolestart i august 81 er på skolen endnu. Det samme er yderligere tre lærere, der kom til skolen året efter. Faktisk har en tredjedel af skolens 18 lærere været med omtrent fra starten.

Selv har Knud Gether i mellemtiden pådraget sig et bijob som borgmester for Sydlangelands kommune. Og han kandiderer til borgmesterposten for den sammenlagte Langelands kommune ved det forestående kommunevalg.

- Hej Gether! råber en blåklædt lømmel tværs over græsplænen, da vi komme tilbage fra havnen.

- Kan du høre? Det er da herligt at have med at gøre, siger han til Søfarts udsendte.