Om søfart, søfolk og skibe

Man skal opføre sig ordentligt
Bonus pater familias er et overordnet princip i dansk ret. Det betyder ”den gode familiefader”, og det er idealet for, hvordan man opfører sig, når man opfører sig ordentligt. I Sø- og Handelsretten er det de sagkyndige dommere, der ved, hvad der er ordentlig opførsel på deres område. Læs mere her.

TradeNet - elektronisk handel til søs
Find. Connect. Trade. Det er nøgleordene for ShipServ, der driver den internetbaserede e-handelsplads, TradeNet, hvor rederier og skibe kan møde deres leverandører og handle med dem. Blot vil ShipServ ikke længere nøjes med at bare at være pladsen, og lade kunder og leverandører om selv at finde rundt på den. ShipServ tilbyder nu køberne at hjælpe dem aktivt med at finde den rigtige leverandør, skabe forbindelsen mellem dem og således være med til at skabe billig og effektiv forsyning.. Læs mere her.

Den gang var der orkaner
17 ældre herrer besøgte skoleskibet »Danmark«, da det 12. september vendte hjem fra sommerens togt. Det var 60-års jubilarer fra togtet i 1947. Læs mere her.

Holbæk havn skal være til mennesker
Holbæk har ikke megen industri tilbage. Nu består erhvervslivet af handel og service. Her kan råvarerne ikke håndteres med grab. Her er råvarerne mennesker, der sidder på kontor, og de skal forkæles med fornøjelser og smukke boliger. Derfor er Holbæk i færd med at afvikle sin trafikhavn og gøre den til en del af byen med kontorer, cafeer og attraktive boliger.. Læs mere her.

Søfartsmuseet skal ikke kun fortælle historie
-Nutidens søfart er ikke særligt godt kendt af andre end dem, der er i det. Derfor skal et moderne søfartsmuseum ikke bare fortælle om den gang, men også fortælle om det, der er virkeligheden i dag, siger Hans Jeppesen, direktør for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.. Læs mere her.

Nu bruger Tarzan sikkerhedsline,
og det er Morten Vinter godt tilfreds med. Han tager ikke selv hele æren. Tidsånden og lovgivningen har også gjort sit. Men 14 år med Søfartens Arbejdsmiljøråd har gjort en forskel, og Morten Vinter lader nu roret gå til sin efterfølger med god samvittighed. Læs mere her.

Lise Lauritzen Loft på pension.
Økonomi og effektivitet er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at opnå menneske lykke. Økonomi er en fortræffelig målestok for effektivitet og indsats, men den må underordnes menneskene.
Dette er Lauritzen-ånden, og den har Lise Lauritzen Loft arbejdet for i J. Lauritzens ejer og DFDSs hovedaktionær, JL-Fondet, siden hendes far, skibsreder Knud Lauritzen indsatte hende i fondets styrelse i 1977. Læs mere her.

Fynsk styrmand på Hurtigruten
 - Nu ved jeg, hvordan de første philippinere i danske skibe må have haft det, siger Svend Kragesand, svendborgenser og overstyrmand i norske »Narvik« på Hurtigruten, kystruten mellem Bergen og Kirkenes. Mød ham her.

Silva endte i Esbjerg.
»Silva« kom aldrig fra Esbjerg. 24. oktober 2003 blev den bjerget dertil efter havsnød i Nordsøen med en forskubbet trælast. I juni 2006 blev den skåret i stykker hos Smedegaarden Skibsophug. Læs om Silvas langtrukne endeligt.

Bombebøssen er for gamle søfolk.
- Man får intet bedre sted at bo, siger Jørgen Sørensen, 85 år og beboer på Bombebøssen i de seneste 14 år.
- Jeg er jublende lykkelig for at bo her, siger Christian Bjerking, 74 - også kaldet Christian den Femte, fordi han bor på Bombebøssens femte sal.
Bombebøssen er et bofællesskab for gamle søfolk. Det ligger i Dronningensgade på Christianshavn lige over for Vor Frelsers Kirke med vindeltrappen uden på spiret.  Læs om den her.

Omlastning til søs er sikker.
Der må ikke ske noget. Det er udgangspunktet, når der omlastets olie mellem skibe til søs, siger Ivar Svane, der har erfaring med det både som lods og som mooring master. Læs mere her.

Det går godt i Fredericia.
Det går tåleligt i Fredericia, skulle vi hilse og sige. Regnskabsåret 2004/05 med skilledatoen 1. september var godt, og regnskabsåret 2005/06 tegner også nydeligt. Dokkerne er fulde til et stykke ind i marts, og april og maj ser lovende ud. Læs mere her.

VTS Storebælt forlader den digitale stenalder
Indtil januar 2006 var det stadig 386-procesorer fra 90'erne, der lavede regnestykkerne i VTS Storebælts computere. Men ikke længere. Fra februar 2006 er det nutidige Pentium 4-processorer, der skal tumle de mange informationer om trafikken under Storebæltsbroen, og helt ny software, der skal holde kontrol med den. Lige nu er hele indmaden i VTS-kontrolcentret i Korsør ved at blive skiftet ud. Læs mere her.

Weilbach: fra sejl og flag til digitale søkort.
- Vi leverer nautiske data, og vi leverer dem digitalt eller på papir som det er mest hensigtsmæssigt for kunderne, siger Torben Frerks, snart ny direktør for Iver C. Weilbach & Co., der begyndte for 250 år siden med flag, sejl og kompasser. Læs mere om Iver C. Weilbach her.

BUKH er blevet til Callesen, og Callesen er blevet til BUKH
Man kan stadig købe en ny Callesen-motor. Og måske er der en på vej til Frankfurt an der Oder i det østlige Tyskland, hvor et ud af tre søsterskibe skal have ny motor. De to andre har Callesen-motorer. Men ellers er det seks år siden, nogen sidst har købt en ny Callesen-motor. Det var i 1999, og det var til fiskerfartøjet »Anders Nees«. Nu er det BUKH-motoren, der er hovednymmeret. Læs mere her.

Esbjerg blev »Silva«s endeligt
»Silva« skulle aldrig have været til Esbjerg. Han var på vej til England med en last træ, da dækslasten forskubbede sig i dårligt vejr. Med 45 grader slagside besluttede besætningen at forlade skibet. Den sprang i havet og blev samlet op af FRB'en fra »Esvagt Alpha«, der var gået til undsætning. Bagefter bjergede Esvagt og Wijsmuller Salvage det forladte skib til Esbjerg. Læs om »Silva«s ulykkelige skæbne.

Maritim efterskole kan være starten på en søfartskarriere
Freja Hirshals fra Ringe vil være skibsfører. Hun vil med skoleskibet »Danmark« og tage HF-søfart i Marstal og så vil hun søge ind i et rederi som aspirant. Hun er 16 år og elev på Sydlangelands Maritime Efterskole i Bagenkop. Det er Trine Jørgensen fra Lolland også. Men hun vil ikke til søs. Hun går der, fordi der var plads, da hun skulle på efterskole. Læs mere om Sydlangelands Maritime Efterskole her.

EOS var med til at gøre Esbjerg til offshore-by
Mere end 6.000 af Esbjergs 46.000 arbejdspladser findes i offshore-industrien - mere end hver ottende. Det er mange år siden offshore overhalede fiskeriet som Esbjergs vigtigste erhverv, fortæller byens erhvervschef, Tom Nielsen.
- Du kan se det, når du blader lokaltelefonbogen igennem, siger Henning G. Kruse. Afsnittet om offshore fylder 37 eller 38 sider. Det er en tilstand, han selv har sin store andel i. Læs mere om Henning G. Kruse og EOS her.

AIS noterer alle skibe i de danske farvande
Søværnet kan holde øje med alle enkeltskrogede tankskibe på vej gennem de danske farvande. VTS Storebælt kan holde øje med alle skibe over 11 meters dybgang, der ikke tager lods. Told og Skat kan se, om der er skibe, der standser op og går på siden af hinanden uden nogen plausibel grund. Læs mere her.

Hein Marine er et undervandsværft
- Vi har vist fået en lille revne i stævnen. Kunne I ikke komme ud og kigge på den, lød det i telefonen hos dykkervirksomheden, Hein Marine A/S. Skibet ankrede op på sundet ud for Hein Marines vinduer og et par af firmaets dykkere behøvede ikke at lede længe efter revnen. Den sad på bulben lige i vandlinien og var tre meter lang og så stor, at de kunne sejle ind i den med jollen. Læs mere her.

Sø-, brand- og redningsfolk i Crown of Scandinavia
Sikkerheden er den vigtigste opgave for besætningen på et passagerskib som Crown of Scandinavia. Besætningen skal både kunne håndtere redningsbåde, sy en flænge i en fod, holde gangene frie for evakueringshæmmende barnevogne og undervejs berolige støjende passagerer.

Bjergningsrulle på "Niels Juel"
Når Søværnet øver sig på at forlade et synkende skib, gør de det for alvor. Iført overlevelsesdragter træder de en gang om året ud i danskens vej til ros og magt og plasker hen til en redningsflåde og kravler op i den. Læs om en bjergningsøvelse på korvetten "Niels Juel"

"Lappedykkeren"s usikre havn
Generation efter generation af søværnsrekrutter har lært kastelinekast og pælestik på Lappedykkerens dæk i Auderød. Men Søværnest Grundskole flytter fra Arresøens bred til Frederikshavn. På sentimental journey til den gamle skole.

Lodsen yder sikkerhed som service og ikke som kontrol
- Lodsen er en servicefunktion, ikke en kontrolinstans, siger Jørgen Løvendorf, lods og områdeleder på Spodsbjerg, en af Farvandslodseriets tre lodsstationer.
- Jeg ville selvfølgelig melde det, hvis jeg kom ombord i en olietanker og trådte igennem dækket, fordi det var råddent af rust. Men vi kommer ikke som politifolk. Vi kommer for at hjælpe kaptajnen med at sejle skibet. Læs historien.

Landgangsbåd på Kerteminde Bugt med olie og maling til russisk reefer
Det er søndag aften. ”James”, den forhenværende landgangsbåd med bovklap, ligger i Kerteminde klar til at møde ”Proliv Vilkitskoga” af Murmansk på Kerteminde Bugt med 15.000 liter smøreolie og tre paller maling. Læs her om forsyning af skibe i Storebælt

En lods skal kunne tåle sukker i kaffen
”What do you drink? Soft drinks? Coffee? Tea?“ Kaptajn Robert Azoyan tager imod lods Ivar Svane i styre-huset på panmax-tankeren ”Burgas” ved pieren på Statoil-raffinaderiet i Kalundborg.  ”Coffee, please.”
”How many spoon sugar? Milk? Or both?”
“No sugar, no milk, just black coffee”, beder Ivar Svane.
“Black coffee, pilot style!” bekræfter kaptajnen og giver beskeden videre på russisk.
”Det bliver kaffe med sukker. Måske også mælk”, siger Ivar Svane.  Læs eller hør historien.