Søfart, februar 2006

Det går godt for Fredericia Skibsvært

Det går tåleligt i Fredericia, skulle vi hilse og sige. Regnskabsåret 2004/05 med skilledatoen 1. september var godt, og regnskabsåret 2005/06 tegner også nydeligt. Dokkerne er fulde til et stykke ind i marts, og april og maj ser lovende ud.

- Men nu må du ikke få det til at lyde som om vi ikke kan tage havarier ind med omgående varsel, for det kan vi. Vi siger aldrig nej. Vi kan altid hekse, siger Thomas Andersen, direktør for og ejer af Fredericia Skibsværft A/S.

Men så lang en produktionsplan er ikke sædvanen for et reparationsværft.

- Vi har været ude for at gå hjem om fredagen og ikke have noget til om mandagen. Men så er der alligevel kommet noget ind i løbet af weekenden, som vi kunne gå i gang med mandag morgen.

Gode tider
Det er de gode tider for skibsfarten, der drypper på reparationsværftet. Omkostningerne er højere i Fredericia end i den anden ende af Østersøen, men det er tempoet også. I Fredericia skal skibet ligge kortere tid på værftet, hvor det jo kun bruger penge. Og rederen kan stole på, at tidsplanen holder.

Det betyder noget i tider, hvor skibene er dyre og fragtraterne høje. I sådanne tider betyder omveje også noget. Skal skibet sejle alt for langt af vejen, kan et billigt værft sagtens blive dyrt.

Lægges disse tre faktorer sammen: pris, hurtighed og placering, kan Fredericia Skibsværft godt være med i konkurrencen forklarer Thomas Andersen.

- I hvert fald så længe dagstallene er så høje, som de er nu. Når de falder, bliver det anderledes, men sådan er det jo. Enten er der fest eller hngersnød, siger han.

Åbne kalkuler
For at udligne disse udsving kunne han godt tænke sig at have et lidt tættere forhold til sine kunder. Og med tættere mener han blandt andet mere åbent om priserne, så de kunne se, hvad der ligger til grund for kalkulen.

- Hvad ville der være i vejen for at vise kunder, at sådan er omkostningerne og så meget skal jeg bruge i dækningsbidrag? spørger han og indrømmer med det samme, at det nok ikke bliver lige med det samme.

Undgå shopping
På den måde kunne rederierne være sikre på priserne og planlægge deres dokninger i god orden frem i tiden og ikke behøve at shoppe rundt mellem forskellige værfter.

- Jeg ved godt, at det her nok skal få nogen rundt om på rederikontorerne til at få kaffen galt i halsen. Og det må helle ikke blive en sovepude for os. Vi skal blive ved med at have fokus på vore omkostninger, siger Thomas Andersen.

For Fredericia Skibsværft ville en basis af planlagte dokninger over en længere periode betyde, at værftet kunne planlægge sin produktion sikrere og få en mere rationel drift.

- Jeg har jo drøftet det her med nogle af vore gode, faste kunder, og de kender jo vore priser og ved, at de er stabile fra gang til gang. Men tiden er nok ikke helt moden til den slags endnu, erkender han.

Ombygning
Det er de planlagte, vedligeholdende dokninger, der er kerneaktiviteten på Fredericia skibsværft. Men i år kommer de kun til at udgøre omkring halvdelen af aktiviteten. Ombygning og opgradering kommer i år til at udgøre omkring 40 pct.

En af dem er »Mærsk Responder«, der ligger på værftet for at blive bygget om fra kabel- til rørlægger. Derefter kommer to andre Mærsk-fartøjer, der skal udrustes med hver sin dybvandskran.

Ved kajen sammen med »Mærsk Responder« ligger »Skansen«, et nybygget tankskib fra værft i Kina, der skal udstyres med forskelligt udstyr. Det er ikke usædvanligt, at nybygninger lige kommer ind og får lavet småting, som byggeværftet ikke fik lavet, fortæller Thomas Andersen.

Vedligehold
I tørdokken ligger seismik-fartøjet »Falcon Explorer« til en generel opgradering. Den ene af flydedokkerne er på skift optaget af de tre katamaraner »Mie Mols«, »Max Mols« og »Maj Mols«, der kommer lige efter hinanden. I den anden flydedok ligger »Hjaltland« til toethalvtårigt vedligehold. Og på beddingen ligger trawleren »Jeppe Hansen« til reparation efter en kollision. Og så ligger »Jupiter« ved kaj efter ombygning til hotelskib og coasteren »Uno« til et mindre vedligehold.

Havarier
Og kommer der så et pludseligt havari?

- Så finder vi ud af det. Hvordan, det kan jeg ikke lige sige, men vi finder ud af det. Vi siger aldrig nej, siger Thomas Andersen.

Havnen er gerne behjælpelig med kajplads, hvis værftet har brugt op af sin egen. Og er det nødvendigt at tage havaristen ud af vandet, kan der også hekses med det - for eksempel ved at dokke et andet skib ud lidt før end planlagt og gøre det færdigt langs kaj.

Syvdages uge
Er det nødvendigt, bliver der arbejdet, alle ugens syv dage, og det er det ofte. Og det kan komme med omgående varsel. Det kræver fleksible medarbejdere, og dem har Fredericia Skibsværft, siger 'Thomas Andersen.

- Når kunden er her, skal han betjenes. Så kan vi holde fri, når han er sejlet. Det kan vi ikke gøre uden 100 pct. opbakning fra medarbejderne, og det har vi.

Havarierne udgør omkring 10 pct. af aktiviteten på værftet. Men den er også et måde at komme i kontakt til kunder med faste opgaver på.

- Kærligheden i branchen er mest ved pengepungen, men der er også andre ting der betyder noget som tillid og kvalitet. Og kunden ved jo godt, at han også kan få brug for nogen en søndag eftermiddag, når han står med et havari, siger Thomas Andersen.

Vetting og kvalitet
Det er dog ikke kun pris og omkostninger der tæller. Kvalitet og pålidelighed får også betydning når det gælder tankskibe. Her er det olieselskabernes egne inspektioner af de skibe, der fragter deres ladninger, vettings, der har det store ord - ofte større end klassens.

Thomas Andersen viser et billede af en skibsside med en revne. Den har ingen betydning for skibets styrke, men ladningsejerens vetting forlanger revnen repareret. Og så har rederen ikke andet at gøre end at tage skibet ud af drift og sende det på værft.

Han forudser, at det med tiden også kommer til at betyde noget for vetting-inspektørerne, hvilket værft, skibet er blevet vedligeholdt på. Kommer det fra et værft med et godt ry for kvalitet, vil det gå nemmere gennem en vetting.

Det er Thomas Andersen sikker på vil blive til gavn for Fredericia Skibsværft, når dagstallene begynder at falde. Når den økonomiske konkurrence bliver hårdere, skal der konkurreres på kvalitet.