Søfart, april 2004

Bjergningsrulle på »Niels Juel«

- »Niels Juel« giv agt, lyder det i højttalere over hele korvetten, og man synger videre for sig selv med kongesangens ”på stormens brag.”

Nu er det tid. ”Bjergningsrulle bagbords side” lyder næste kommando. Men der er stille og solrigt, og ikke meget af sortladent hav her i havnebassinet på Flådestation Korsør.

Det er korvetten »Niels Juel«, der nu er ved at gøre sig klar til operativ tjeneste igen efter en stille periode som nøgleskib. Bemandingen er ved at nærme sig det fuldtallige og en af de sidste forberedelser inden første opgave, tre ugers øvelse ved det sydlige Norge, er to dages kursus og øvelse i at evakuere skibet.

Første dag går med teoretisk undervisning og demonstration af redningsveste, redningsdragter og flåder. Anden dag er øvelser i at forlade skibet. Først tørskoet ad lejdere langs siden og ned i flåderne. Og nu direkte ud i danskens vej til ros og magt, det sortladne hav, der som sagt her udgøres af flådestationens solskinnende vand.

Flåderne er klar
Flåderne ligger allerede der nede langs siden af skibet. De blev sat ud under den tørskoede evakuering og ligger nu trukket så langt forefter, at man ikke bare kan springe ned i dem fra agterskibet. Besætningen kommer ud på dækket med hver deres redningsdragt i en stor pose og redningsvesten under armen og giver sig til at kravle i den orange redningsdragt.

De har alle prøvet det før. En gang om året skal alle sejlende i Søværnet gennem et opfriskningskursus i redningsmidler og evakueringsmetoder. Enten på Søværnets Grundskole i Auderød eller som her en hel skibsbesætning. Består man ikke, kommer man ikke ud at sejle.

Lige nu går der et sted i Søværnet en mand på beordret landtjeneste og dyrker motion og spiser sundt. Han kunne ikke lukke selv det største nummer redningsdragt om sig, og han kunne ikke komme og af vandet ved egen hjælp. Han blev sat i land og fik at vide, hvor mange kilo han skulle tabe, inden han kunne komme ud at sejle igen.

I redningsdragter
Ingen af »Niels Juels« besætningsmedlemmer ser dog ud til at have problemer med redningsdragten. De kravler i den og lukker den helt op under hagen, så kinderne svulmer under hætten.

- Fald på flåderne, lyder kommandoen i højttalerne. Herefter er det lederne af hvert af de syv flådehold, der har kommandoen. Flådelederen for det første hold, der allerede står nede på agterdækket, spørger om alle er klar og beder dem kontrollere hinanden for om alt sidder som det skal. Redning er en fælles sag. Ingen springer alene, alle hjælper hinanden.

20 timers uddannelse
Redningsuddannelsen er noget af det første, orlogsgasterne møder i Søværnet. 20 timer af grunduddannelsen på Søværnets Grundskole er undervisning i brug af redningsmidler og øvelser med dem.

De får alle lov til at prøve redningsdragt og redningsvest i skolens svømmebassin. Og de får mulighed for at opleve, at opdriften i redningsvesten og redningsdragtens ryg kan modvirke hinanden, så den i nogle situationer ikke vender personen om på ryggen. Ikke for at skræmme, men for at pointere, at alt redningsudstyr har sin begrænsning, og at man ikke bare må overgive sig til det, men være opmærksom - også på sine kammerater og hjælpe, hvis der er en, der ligger bedvidstløs med ansigtet under vand.

På »Niels Juel« er lederen af det første flådehold sikker på, at udstyret sidder som det skal på alle holdets medlemmer. Han beder dem blæse deres redningsveste op, og vestene svulmer op om halsene på dem.

Frem til kanten
- Frem til kanten, kommanderer flådelederen, og de orange rummænd går gennem lågen i søgelænderet ud på kanten af dækket og kanter sig sidelæns henad mens det holder fast i søgelænderet indtil hele holdet står der på stribe.

- Fat om vestene, kommanderer flådelederen, og alle tager fat om vesten foran sig med den ene arm, mens de stadkig holder fast i gelænderet med den anden.

- Klar, varskoer flådelederen, og så kommer ordren: - Spring.

Syv orange legemer springer ud og lander med et plask i vandet tre meter nede.

- Dan kæde, råber flådelederen dernede. De griber efter hinanden og trækker sidemanden til sig, så de kommer til at ligger med ryggen mellem benene på den ene sidemand og med den anden sidemands ryg mellem sine egne ben. På den måde samles de orange kroppe til en lang orm, der begynder at rygsvømme hen til flåderne.

Nat i redningsflåde
Det har de også prøvet allerede på grunduddannelsen i Auderød. Her slutter redningsuddannelsen med en hel nat i redningsflåder på Arresø.

Mod slutningen af elevskolen bliver de en dag sidst på eftermiddagen sejlet ud på søen og smidt i vandet.

Så skal de finde ud af at komme de ca. 200 meter hen til flåderne, der ligger klar, og finde ud af at komme op i dem og ellers klare sig der til de bliver samlet op igen en gang i løbet af næste dags formiddag. Bortset fra morfin og amfetamin er flåderne udstyret nøjagtigt som almindelige redningsflåder.

Her ligger de så 10 mand i en ti-mands-flåde og skal holde hinanden ud og få tiden til at gå, indtil de bliver samlet op igen. Det sidste kan være det vanskeligste, fortæller Jan Larsen, der er leder af redningsuddannelsen ved Søværnets Grundskole. De kan komme i kontakt med instruktørerne på radioen under hele forløbet.

- Og det hænder da, at vi bliver kaldt op og får at vide, at der er søsyge ombord, fortæller Jan Larsen. Til det er der tre ting at sige: Ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt.

Lappeøvelser
De, der skal fungere som flådeledere, får yderligere uddannelse. Den omfatter også håndtering af havari på flåden - ikke bare i teori men også i flydende praksis. Når kursisterne ligger ude i flåderne, sejler instruktørerne hen til dem og stikker en kniv i en af pontonerne. Så skal kursisterne vise, at de kan lappe hullet med det grej, der er ombord.

Første hul bliver hensynsfuldt anbragt lige uden for åbningen i sejlet over flåden. De næste kommer på mere ubekvemme steder, og det sidste får de under vandlinien. Her virker de almindelige cykellapper ikke, og Jan Larsen kan ikke love, at alle de huller, som instruktørerne stikker, passer til de propper, der hører til flådens lappegrej.

Så gælder det om at se kreativt på de muligheder, som den øvrige udrustning i flåden giver. Fiskesnøren, for eksempel. Hvis man lader tilstrækkeligt meget af luften sive ud af pontonen, kan man lukke hullet som en tut og surre fiskesnøre omkring den og pumpe frisk luft i pontonen.

Slider flåderne op
Det er naturligvis ikke nye flåder, Søværnet Grundskole bruger på den måde. Alle flåder bliver brugt flere gange, og skolen slider 12 ti-personers og fire 25-personers flåder op om året. Til sidst bliver de skåret i stykker og syet op til telte, tøj og sko på Søværnets Officersskoles afsluttende helvedesuge. Den indledes med at kadetterne må gå i flåderne og driver ind på en fjendtlig kyst, hvor de skal klare sig med for hånden værende midler. Men det er kun begyndelsen. Inde bag stranden venter Søværnets Frømandskorps.

De redningsdragter og -veste, som bliver brugt til øvelser som den på »Niels Juel« er også øvelsesmateriel fra Søværnets Grundskole. Det redningsudstyr, som besætningen skal bruge i en skarp situation, som det hedder i militærsproget, er kontrolleret og pakket og skal ikke udsættes for skader og slitage under øvelser.

32 minutter
32 minutter efter der blev prajet ”Bjergningsrulle” over højttaleranlægget er sidste mand ombord i flåderne. 60 mand er evakueret fra skibet.

Chefen, kommandørkaptajn Arne Mikkelsen, er tilfreds. Han har selv været en tur i baljen - på sidste hold, naturligvis, som det sømmer sig for chefen. For ham giver øvelsen en vigtig information om, hvor lang tid det vil tage at evakuere skibet, om det måtte blive nødvendigt.

For besætningen er det vigtigt at have prøvet, hvad det går ud på. At have prøvet at stå på kanten og vide, hvordan det er at give slip og springe ud i det.

- Men husk, at der er nok ikke solskin og havblik den dag, I skal evakuere skibet for alvor, siger lederen af øvelsen, oversergent Jette Romny til besætningen, da alle er kommet op og har fået almindeligt tøj på igen.

- Alt vil være anderledes i en given situation, siger chefen til sin besætning.