Søfart februar 2008

Man skal opføre sig ordentligt

Bonus pater familias er et overordnet princip i dansk ret. Det betyder ”den gode familiefader”, og det er idealet for, hvordan man opfører sig, når man opfører sig ordentligt. I Sø- og Handelsretten er det de sagkyndige dommere, der ved, hvad der er ordentlig opførsel på deres område.

Hvad er godt sømandskab? Hvordan opfører man sig, når man opfører sig ordentligt til søs? Det ved de maritimt sagkyndige dommere i Sø- og Handelsretten. Det er det, de bidrager med.

-Jeg kan så bidrage med lidt jura og noget retsledelse, siger Jens Feilberg, præsident i Sø- og Handelsretten.

-En juridisk dommer kan jo ikke vide, at når man skal dreje af vejen for et andet skib, skal man ofte helst dreje til styrbord. Det ved den sagkyndige dommer, siger Peter Funch, tidligere sekretariatschef i Dansk Navigatørforening og sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten i 38 år.

-Den sagkyndige dommer ved, at det i mange tilfælde vil være dårligt sømandskab at dreje til bagbord og at man derfor bidrager til at forværre situationen og pådrager sig et medansvar for den.

-De sagkyndige dommere spiller en meget stor rolle med at pege på, hvad der er det vigtige i en sag, siger Jens Feilberg.

-Min opgave er at sidde i midten og være dirigent for retshandlingen. Sørge for, at påstande er klare og forståelige, at spørgsmål bliver stillet ordentligt, og at parterne holder sig til sagen og koncentrerer sig om det væsentligste.

-Jeg har den fordel, at jeg kender retsplejeloven, forklarer retspræsidenten.

Erhvervet indstiller
De sagkyndige dommere udpeges af retten fra lister, som organisationerne indstiller. Det gælder ikke bare søfartens organisationer, men organisationer over hele erhvervslivet. Sø- og Handelsretten er mindre end ti pct. sø og mere end 90 pct. handel og øvrige erhverv.

Listerne bruges ikke kun af Sø- og Handelsretten, men også af de to landsretter, når de sættes med sagkyndige dommere. Byretterne bruger dem også. Og nu, hvor de har overtaget de nationale sager og alle søforklaringer fra Sø- og Handelsretten, vil de gøre det endnu mere end hidtil, mener Jens Feilberg.

Flest sagkyndige
Sø- og Handelsretten sættes normalt med to sagkyndige og en juridisk dommer, der er retsformand og leder retshandlingen. De sagkyndige dommere udpeges efter, hvad sagen handler om. Det kan være en kollision, hvor en styremaskine svigtede. Så vil de sagkyndige typisk være en nautisk og en teknisk kyndig. Det kan være et uheld med kommercielle konsekvenser. Så vil den ene af de sagkyndige komme fra den kommercielle side af et rederi.

Er det en personalesag, vil de to sagkyndige være fra en lønmodtager og en arbejdsgiverorganisation – men ikke fra de organisationer, som parterne i sagen er medlemmer af.

-Dommerne i Sø- og Handelsretten er dommere og ikke partsrepræsentanter. Det andet ville være ødelæggende for systemet, for så ville man ikke få den gode udveksling af synspunkter under voteringen, siger Jens Feilberg.

En stemme hver
Alle tre dommere står lige med hver en stemme, når der skal voteres. De sagkyndige dommere kan altså nedstemme den juridiske dommer, og det er hændt. Men det sker meget sjældent.

-De juridiske dommere har stor respekt for de sagkyndige dommeres sagkundskab. Og jeg mærker, at de sagkyndige dommere respekterer juraen, siger Jens Feilberg.

Han har oplevet situationer, hvor de sagkyndige dommeres fornemmelse for ordentlig opførsel ikke ganske stemmer med den juridiske dommers udlægning af gældende jura.

Det samme har Peter Funch – ikke i Sø- og Handelsretten, men ved retten i Korsør, hvor han var sagkyndig domsmand.

Vandskiløberne
Det var for en del år siden, da nogle unge – blandt dem en nuværende baron på et Sydsjællandsk gods – havde hægtet sig på en Storebæltsfærge og havde stået på vandski efter den. De var tiltalt for at have forvoldt fare for den offentlige samfærdsel.

-Dommeren spørger så kaptajnen: ”Var der på noget tidspunkt fare for færgen?” Og kaptajnen svarede ”Nej”, fortæller Peter Funch.

-Da vi gik ud for at votere, var vi to sagkyndige parate til at dømme de der unge fløse. Hvad ligner det, at stå på vandski efter en Storebæltsfærge? Men den juridiske dommer sagde nej. Det kunne vi ikke.

-De var tiltalt for at have forvoldt fare for den offentlige samfærdsel, men kaptajnen havde sagt, at der ingen fare var for færgen. Altså kunne vi ikke dømme dem for det, og det måtte vi så bøje os for, husker Peter Funch.

Landsretten dømte
Anklagemyndigheden var dog heller ikke glad for afgørelsen og ankede til Østre Landsret. Her havde anklageren medbragt den kæde, som hjælperen på færgen havde sat fast på en pullert ombord med linen til vandskiløberne. Og han spurgte kaptajnen, om der havde været fare for færgen, hvis kæden og linen var gået i skruen. Det sagde kaptajnen ja til, og vandskiløberne blev dømt.

-Den juridiske dommer skal sikre, at rettens afgørelser er i overensstemmelse med de gældende regler og med tidligere afgørelser. Og det er meget sjældent, at vi er uenige, siger præsidenten for Sø- og Handelsretten, Jens Feilberg.