Søfart marts 2007

Nu bruger Tarzan sikkerhedsline

Nu bruger Tarzan sikkerhedsline, og det er Morten Vinter godt tilfreds med. Han tager ikke selv hele æren. Tidsånden og lovgivningen har også gjort sit. Men 14 år med Søfartens Arbejdsmiljøråd har gjort en forskel, og Morten Vinter lader nu roret gå til sin efterfølger med god samvittighed.

-Vi hører ikke mere chiefen spørge: ”Fryser du om ørerne”, når motormanden går med høreværn. Nu er det ikke mere tøsedrengene, der bruger personlige værnemidler og passer på sig selv, siger Morten Vinter.

I april bliver han 63 år og forlader Søfartens Arbejdsmiljøråd. Siden 1. marts har han været i færd med en glidende overlevering til sin efterfølger, Connie S. Gehrt. Og han overlader arbejdsmiljørådet til hende i bevidstheden om, at der er en god forståelse i erhvervet for arbejdsmiljøets betydning.

Begyndelsen var svær
Men begyndelsen var svær. Søfartens Arbejdsmiljøråd blev etableret i 1993. Loven om arbejdsmiljørådet blev vedtaget i Folketingen med venstre side som den drivende kraft og med opbakning fra de søfarende organisationer. Rederne var væsentligt mindre begejstrede. De syntes ikke, de havde noget behov for det, husker Morten Vinter.

-Jeg fik en pose penge til at købe nogle malerier for, og så håbede de ellers, at jeg ikke ville lave alt for mange ulykker ude i skibene, siger han.

De søfarende selv var dog ikke mindre tunge at trækkes med. Søfart er en konservativ branche, konstaterede også Morten Vinter.

-Her herskede den gamle ånd om, at søfolk er rigtige mænd, og rigtige mænd er ikke til personlige værnemidler. Man tager sig til hovedet, når man tænker på, hvordan folk har behandlet deres egen hørelse ved at gå i maskinrummet uden værnemidler, siger han.

-Vi griner ad det, når vi ser filmen om S/S »Martha«, men sådan var det jo – druk, damer og farligt liv.

Nu er forståelsen stor
Det farlige liv leves ikke mere. I dag er der næsten ingen grænser for forståelsen for arbejdsmiljø og sikkerhed. Arbejdsulykker er uacceptable, og det er der ingen diskussion om.

Ikke mindst rederne har indset værdien af et godt arbejdsmiljø ombord. Vil de have unge mennesker til at sejle til søs, må de kunne sikre dem, at de kommer sunde og raske hjem igen.

-I gamle dage var det en del af erhvervsrisikoen, at man risikerede en voldelig død. At man ikke vidste, om man kom tilbage igen. Sådan er det jo slet ikke mere. I dag er alle enige om, at når man tager til søs, skal man også komme helskindet hjem igen. Vælger du en karriere til søs, skal du kunne have et sikkert og sundt liv.

Livsstilen er farlig
Arbejdet ombord udgør ikke længere den store risiko for de søfarende. Risici er kendte, man ved, hvordan de skal håndteres, og både redere og søfarende er indstillede på at gøre det. Den store dræber nu er kniven, når den optræder i forening med gaflen. Morten Vinter mener, at det maritime sundhedsvæsen skal til at forholde sig mere aktivt til Body Mass Index.

BMI udtrykker forholdet mellem højde og vægt, og de viser hvor fed man er. 25 er normalt, 30 er overvægtigt.

-Jeg tor vi skal til at gøre noget for folk, når deres BMI er 32-33. Når den først når op i nærheden af 40, er de virkelig på spanden, siger Morten Vinter.

Det er livsstilen, der er nutidens største trussel mod de søfarendes helbred. For god mad, for lidt motion og for megen tobak. Det og så det psykiske arbejdsmiljø - ensomheden i de små og multinationale besætninger.

Et glas vin er godt
Alkohol er ikke længere det store problem til søs. Tvært imod mener Morten Vinter, at nogle rederier er gået for vidt ved at tørlægge skibene helt - netop af hensyn til det psykiske arbejdsmiljø ombord. Det ville ikke gøre noget, om besætningen kunne sidde sammen med et glas vin til et godt måltid en lørdag aften.

-Ledelsen af et moderne skib har ansvaret for at føre milliardværdier sikkert frem over havet. Så burde man også kunne betro ledelsen ansvaret for en fornuftig omgang med alkohol ombord, mener Morten Vinter.

Mange nationaliteter
Besætningerne består af mange nationaliteter. Det bør erhvervet også forstå at gøre til en fordel, en del af oplevelsen ved at sejle til søs.

-Nu er det sådan, at philippinerne sidder i mandskabsmessen og danskerne sidder på deres kamre og ser video. Vil man have eliten af ungdommen ud at sejle – og det er jo det, man vil – så må man tilbyde dem et interessant liv ombord. Der skal være mulighed for underholdning og videreuddannelse, og der skal være et godt socialt liv ombord, og det må omfatte hele besætningen, siger Morten Vinter.

-De forskellige nationaliteter og kulturer ombord må gøres til en del af oplevelsen til søs.

Kosten er vigtig for trivselen ombrod, men den er også vigtig for sundheden. Den skal blive sundere uden at blive kedeligere. Det arbejder Søfartens Arbejdsmiljøråd på. Rådet udgiver kostråd, og det arrangerer kurser for hovmestre.

Velfærdsofficer
Måske hovmesteren skulle have udvidet sin rolle til at blive en egentlig velfærdsofficer – som han jo var det i »Martha«. Måske skal det være en anden, det ved Morten Vinter ikke lige. Men han mener, at besætningen i fremtiden bør omfatte en person, der har ansvar for at skabe udfoldelsesmuligheder og det gode liv ombord.

Morten Vinter kender livet til søs fra mange medsejladser. Søfartens Arbejdsmiljøråd tilstræber, at alle medarbejdere en gang om året for mulighed for at opleve livet til søs i praksis.

Har søfartsbog
Hans første erfaring til søs går dog meget længere tilbage. Det var i 1958, da han mønstrede som hovmestermath i DFDS’ »Lemnos«. Det var i en sommerferie og han var 14 år. Han var med på en rejse til Middelhavet fra Beirut, den gang mellemøstens Paris, til Casablanca.

Mange år senere kom han til DSB som bedriftslæge. Det var han fra 1987 til han i 1993 fik opgaven at fik opgaven at etablere Søfartens Arbejdsmiljøråd. I hans tid som bedriftslæge drev DSB selv det rederi, der senere blev til Scandlines. Her fik Morten Vinter god erfaring med sundhed og arbejdsmiljø til søs.

Ikke på pension
Ved slutningen af marts holder han op i Søfartens Arbejdsmiljøråd, men han går ikke på pension. Han har fået et nyt job som læge på halv tid på Danmarks Rederiforenings lægekontor. Her skal han arbejde tre dage om ugen. Og så regner han med, at der rundt omkring vil være brug for hans ekspertise på free-lance bases. For eksempel i Søfartens Arbejdsmiljøråd.

-Jeg har haft et rigt arbejdsliv. Men nu glæder jeg mig til at komme ned på en 37-timers arbejdsuge, siger Morten Vinter.

19. marts bliver det muligt at ønske ham held med det. Da inviterer Søfartens Arbejdsmiljøråd til reception, hvor man kan sige farvel til Morten Vinter og goddag til hans efterfølger, Connie S. Gehrt.