DS-bladet marts 2007

Svend ville ikke dø med det samme

Svend Møllers projekt som pensionist er et smedeværksted størrelse 1:5

”Jeg har set for mange, der bare holdt op og næsten døde på vej hjem fra arbejde”, siger Svend Møller. Han er pensioneret maskinfabrikant og laver nu 1:5-modeller af gamle maskiner og værktøj.

En gang arbejdede Svend Møller selv med den maskine, han har stående på værkstedsbordet foran sig i femtedel størrelse. Det er en søjleboremaskine fra 30’erne. Den stod på hans fars virksomhed, plovskærfabrikken Mølbro, hvor Svend Møller arbejdede sine første år som smedesvend.

Han har formet stativet til den i træ. Nu skal han have lavet selve søjlen, hvor boret sidder, med håndtag til at føre boret op og ned. Den gamle maskine findes endnu. Den står på en gård i Sandved på Sydsjælland. Svend Møller har besøgt den adskillige gange for at måle og fotografere den, så modellen kan blive så nøjagtig som mulig.

Til Herregårdsmuseet
Søjleboremaskinen er til Herregårdsmuseet Gammel Estrup i Auning mellem Randers og Grenå. Her skal den stå sammen med andre maskiner og smedeværktøjer i størrelsesforholdet 1:5 og vise, hvordan en smedje så ud den gang, der var smede til.

Det meste er færdigt. Ambolt og alle slags hamre, esse med underblæser, bukke- og klippeværktøjer, redskaber til at beslå træhjul og naturligvis en filebænk. Han mangler stadig en boremaskine til at hænge på en væg. Og så vil han have en maskinhammer. Han har en, men den er til at træde med foden. Han vil også have en til remtræk.

Brødrene Møllers Maskinfabrik
Skruetvingen på filebænken er kopieret efter den, han startede sit eget smedeværksted med i 1961 i Sandved mellem Næstved og Skælskør. Den blev til Brødrene Møllers Maskinfabrik. Nu har den andre ejere og hedder Moeller & Devicon.

Maskinfabrikken havde han sammen med sin bror, Erik. En dag kom en kunder og fortalte om det bøvl han havde med at klippe og bukke tråde til lampeskærme i forskellige størrelse. Kunne de ikke finde på en maskine, der kunne gøre det?

Jo, det mente Svend Møller da nok. De byggede en maskine, der løste opgaven og fungerede til lampeskærmsfabrikantens fulde tilfredshed. Det blev den første af mange specialmaskiner fra Brødrene Møllers Maskinfabrik. Kunderne forelagde problemet, og de opfandt løsningen og byggede maskinen.

- Mange gange kunne jeg se det for mig, hvordan det skulle gøres, allerede mens vi sad og talte om det, fortæller Svend Møller.

Planlagt pension
Da han var 50 år besluttede han, at han ville holde op, når han var 60. Halvandet år før købte han og hans kone, Sonja, det parcelhus i Fuglebjerg, hvor de ville bo som pensionister. Her fik han bygget det værksted, hvor han skulle arbejde.

- Jeg har hørt folk tale om alle de mange bøger, de aldrig havde fået læst, og som de glædede sig til at læse, når de nu gik på pension. Men man kan da ikke sidde hele resten af sit liv og læse bøger. Man må da lave noget, siger Svend Møller.

1:5
Han ville bygge modeller. De første var landbrugsredskaber, og den første var en enkeltfuret hestetrukken Fraugde-plov. Størrelsesforholdet var 1:5, for så kunne han bruge 2 mm-bolte på modellen, hvor der var 10 mm-bolte på originalen.

Han gik på pension i 1990, og allerede et par dage efter var han i gang i værkstedet – hver dag fra 08.00 til 16.30. Han gør det endnu, 17 år senere. Med mindre hans kone, Sonja, siger, de skal noget andet. Han er dog begyndt at trappe lidt ned. Nu arbejder han kun fra 08.30 til 16.00.