FOA Midtsjælland marts 2008
De tager sig af dem, vi andre ikke vil lege med
Bettina Jensen og Lenette Cummings er SSA’er og medlemmer af FOA Midtsjælland. De er Sorø Kommunes opsøgende gadeteam under socialpsykiatrien. De tager sig af dem, de andre ikke kan have: alkoholikere, narkomaner og psykisk syge, der ikke passer til standardmålene .
- Det er godt med en kop kaffe, siger Michael Rosenlykke, da Bettina Jensen og Lenette Cummings kommer med termokanden og plastikkrusene i en plastikpose. Det er ellers ikke drikkevarer, han mangler. Han sidder på en bænk med sin egen plastikpose ved fødderne.
Det er i Firkanten eller Humlehaven, som nogle også kalder den, på Absalonsvej i Sorø. En lille plads med et skur, nogle bænke og et bord omgivet at en to meter høj bøgehæk og med praktisk gåafstand til forsyninger fra Aldi på den anden side af gaden.
Michael kommer i Firkanten, fordi han ikke gider sidde der hjemme og kigge på de fire vægge. Han kommer der hver dag. Bettina Jensen og Lenette Cummings kommer der en gang om ugen. De kommer der, fordi de udgør det opsøgende gadeteam under socialpsykiatrien i Sorø Kommune.
- Vi tager os af dem, som ingen andre kan have i deres systemer, siger Bettina.
- Eller dem, som systemet ikke kender, fordi de ikke gør opmærksom på sig selv, tilføjer Lenette.
Dem, vi andre ikke vil lege med. Det er psykisk syge eller alkoholikere eller stofmisbrugere eller det hele på en gang. Mange af dem har været gennem alle tilbud og har været inde i masser af systemer, som de bare ikke har passet ind i.
Møder dem hvor de er
De besøger dem på bænken eller hjemme hvor de bor. Mange af dem kommer de i kontakt med, fordi en nabo henvender sig. Eller fordi en af dem på bænken ved, at der er en, der sidder der hjemme bag nedrullede gardiner og ikke har det godt.
- Vi får måske et navn, og så må vi selv researche os frem gennem telefonbogen for at finde den pågældende, fortæller Bettina.
Det opsøgende gadeteam hjælper med at få dem til læge eller til behandling, hvis det er det, de trænger til. Eller giver en hånd med at rydde op, hvis det er det, der behøves. Men mest med at snakke og lytte.
- Give dem mulighed for at få tømt det ud, der fylder dem, siger Bettina.
Ingen præk
De hjælper dem med at få livet til at fungere. Men de er ikke hjemmehjælpere og ikke behandlere. Og de prøver ikke at frelse misbrugerne til et bedre liv.
- Vi præker ikke, siger Lenette.
Men de tier heller ikke stille i alle situationer. Når nogen er på vej ud over afgrunden, får de tilbudt en hjælpende hånd. Og hvis nogen risikerer at ryge ud af deres lejlighed, fordi de ikke overholder ordensreglerne i ejendommen, får de naturligvis tilbudt hjælp til at undgå det.
Af og til kan der være en, der godt vil have en pause i drikkeriet for at komme til hægterne igen. Så beder de Lenette eller Bettina om hjælp til at huske antabussen i den periode.
- Men de understreger, at det kun er for en periode. Når de er kommet til hægterne, havde de tænkt sig at begynde at drikke igen, fortæller Lenette.
Hører ikke alt
Hun og Bettina lytter, men det er ikke alt de hører. Sådan må det også være, når man arbejder blandt mennesker i samfundets udkant. Narkomani uden kriminalitet er som vand uden bølger.
- Men selvfølgelig dækker vi ikke over farlig kriminalitet. Og når der kan være fare for andre, eller hvis der er børn involveret, har vi jo en oplysningspligt som alle andre, siger Klaus Christensen. Han er leder af socialpsykiatrien i Sorø, som Bettina Jensen og Lenette Cummings opsøgende gadeteam er en del af.
- Vi har et utroligt spændende job, et fedt job, siger Bettina og Lenette i munden på hinanden.
- Det er nogle dejlige mennesker at arbejde med, siger Bettina.
- Og så den taknemmelighed over, at vi gider bruge vores tid på at komme ud til dem, føjer Lenette til.
Personlige egenskaber
De er begge social- og sundhedsassistenter, men uddannelsen er ikke det afgørende. Det er de menneskelige egenskaber, der betyder noget. Man skal have hold på sig selv og vide, hvor man selv står, så ikke man blæser omkuld. Og så skal man have lysten til at komme tæt på andre mennesker og evnen til at møde dem med respekt uanset hvor de står.
- Man skal kunne se mennesket bag misbrugeren, siger Bettina.
I firkanten i Sorø er Peter Nielsen nu også kommet. Han har været ovre i Aldi for at handle og kommer med nogle små flasker i papæsker – ikke Underberg, men St. Vittus. Han tømmer dem en ad gangen. Michael spørger og Peter lader ham gavmildt tage en, mens han i klare vendinger meddeler sit syn på verden til Klaus Christensen.
- Mig kan I ikke redde, siger han.