Gider de overhovedet arbejde?
I
Grønland havde jeg en hund, der hed Sigurd. Associationen kan måske
virke lidt grov mod Nasreen og Sulajman her til venstre, men Sigurd
faldt mig i erindring, da jeg i november 2004 interviewede dem og
en række andre flygtninge og indvandrere i Køge og nabokommuner.
Formålet med interviewene var at give medlemmerne af det koordinationsudvalg, der arbejder med at integrere udlændinge på arbejdsmarkedet i de pågældende kommuner, et klarere indtryk af de mennesker, de arbejder for. Udvalget kunne ikke forstå, hvorfor det var så svært at få nogle af dem i fast arbejde. "Spørg dem om det", bad udvalget mig.
Jeg hørte historier om mennesker, der meget gerne ville arbejde og tage ansvaret for sig selv. Men som var fanget i et net af gentagne aktiveringer, der kun førte til mindre selvværd.
Det fik mig til at tænke på Sigurd, fordi han aldrig faldt til i hundespandet. Han kom som voksen og kunne ikke finde ud af et krybe ind i hierarkiet fra neden, som hvalpe gør. Derfor fik vi aldrig fuldt gavn af hans trækkraft.
Du kan se nogle af interviewene her:
Få mere at vide hos konsulent i DA, Arne T. Hansen.